Notat om NATO-molen – anvendelse, interesser og opfordring

Notat om NATO-molens brugere, anvendelser, interessenter og historie (første gang publiceret okt. 2021)

Forsvaret vil nedrive Koldkrigs-monumentet Lyngsbæk Pier, her kaldet NATO-molen i Ebeltoft Vig, få km nordvest for Ebeltoft. I Ebeltoft Folketidende oplyser chef for Ejendomssektionen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, at det kan blive inden årets udgang.

Beslutningen er taget på forkert og mangelfuldt grundlag, så den skal gøres om. Forsvarsministeriet bør ændre beslutningen straks. Og Syddjurs Kommune skal træde i karakter. Også turistorganisationer, museer, Koldkrigs historikere og fredningsmyndigheder bør involvere sig i spørgsmålet nu, for en eventuel nedrivning ville have store rekreative, sociale, biologiske, historiske og kulturhistoriske negative effekter.

Der er brug for, at alle parter involverer sig og samarbejder for at finde en hensigtsmæssig løsning på molens fremtid.

I dette notat om NATO-molen forklares, at det er et historisk monument, at den har enorm historisk, rekreativ og social betydning, – og den er med i toppen af Djurslands naturoplevelser. Der beskrives, hvorfor beslutningen om nedrivning skal gøres om, da den er truffet på forkert og mangelfuldt grundlag. Og hvorfor offentlige, turist og naturorganisationer skal på banen nu. Til sidst opstilles nogle billige løsningsforslag, bl.a. forslag der fjerner de lugtgener naboerne i de seneste år har haft nogle dage om året afhængig af vind- og strømforhold.

Beslutning på forkert grundlag

NATO-molen er slet ikke noget grundejerforeningen Femmøller Strand kan disponere over, så når Forsvaret  (citat) ”træffer beslutning på baggrund af henvendelse og pres fra lokal grundejerforening”, er det en beslutning taget på et åbenlyst forkert grundlag. Grundejerforeningen har via deres formand og pensioneret oberst taget ejerskab uden grundlag, og derved presset Forsvaret til en beslutning helt uden grundlag (citat fra foreningen: ”Det er lykkedes os at presse forsvarsministeriet.”).

I øvrigt er det ikke en generel holdning, – idet der er andre grundejerforeninger i nærområdet, der ønsker NATO-molen bevaret og vedligeholdes, så den fortsat kan anvendes til rekreative formål, turisme og som historisk monument. Ja ikke engang i grundejerforeningen er der enighed.

Det skal ikke lugte af død indsø

Der er ikke enighed i de 3 grundejerforeninger nær molen. Der er både nogle, der gerne vil bevare molen, og nogle der føler sig generet af den. Men de fleste har formentlig købt husene efter molen blev anlagt i årene 1964-1967, faktisk oplyser en nabo, at mange af husene er handlet indenfor de seneste 10 år. Og almenvældets interesser skal jo generelt altid måles op mod de få. Vigtigere er dog, at vi læser, at holdningen skyldes lugtgener. Og det er korrekt, at det i perioder har lugtet af tang fra indsøen bag molen i de seneste år. Som det forklares i herværende dokument, skyldes det ikke molen, men manglende vedligeholdelse, – en få år gammel aflejret sandtange, som relativt nemt kan graves væk. Og det fortjener genboerne sker.

Bemærk foto af sandtangen bag molen længere nede i dette dokument. De viste fotos fra hhv. 2014 og 2021 viser, at det er ikke er ret meget sand aflejret i de 7 år fra 2014 til 2021. Og i 2014 og årene efter lugtede det ikke, – det er kommet senere. Så det er ikke meget der skal fjernes.

Når lidt af sandtangen graves væk, kan indersiden af molen igen som tidligere anvendes som landsætningssted for småbåde.

Læs om flere muligheder i afsnittet “Billige alternativer ” længere nede og i dokumentet Lugten kunne for længst fjernes.

NATO-molen er ikke et lokalt anliggende

NATO-molen er både en historisk NATO installation og en rekreativt værdifuld ting for hele Danmarks historie og turisme og en væsentlig seværdighed i Syddjurs kommune. Med andre ord i hele Djurslands, – og i hele Danmarks, interesse. Der er stor interesse for NATO-molen fra hele landet, ja faktisk også fra norske og tyske turister. 

Dette historiske Koldkrigs monument, er en turistmæssig installation, den har kæmpe social og rekreativ betydning. Lad os først se eksempler på, hvem der benytter den i dag.

Hvem bruger NATO-molen i dag?

Året rundt, fra tidlig morgen til sen aften, ja faktisk også om natten, bruges molen af lystfiskere og dykkere. Der er stor bredde og diversitet i den daglige anvendelse af molen. Det kan vises med nogle eksempler på faste brugere af NATO-molen:

• Lystfiskere kommer fra nærliggende sommerhuse, campingplads og hele Djursland. Og man møder ofte lystfiskere fra hele Jylland, f.eks. Århus, Kolding, Horsens og Viborg. Man ser ofte 15 – 50 fiskere på molen samtidigt. Nogle smutter lige ind til Ebeltoft, og lægger nogle turistindtægter i supermarkeder, bager og caféer.
  
  
• Handicappede fisker fra molen, det er den eneste sted på kysten fra Århus til Grenå, at handicappede kan fiske fra en rullestol eller handicap-scooter.
  
  
• Dykkere og adskillige dykkerklubber anvender molen i hele sæsonen. Et besøg på YouTube viser, at der næppe er ikke en dykkerklub i Danmark, som ikke kender og bruger NATO-molen.
  
  
• En dykkerskole afholder undervisning for unge, det er god aktivering af ungdom fra hele Djursland og Aarhus området..
  
  
• Borgere fra Ebeltoft og lokalområdet går tur og løber/motionerer på molen. Det er ofte brugt til en picnictur eller bare familie og gæster en tur med termokanden ud og sidde og nyde sol op- eller nedgangen.
  
  
• Campister og sommerhus-ejere og sommerhus-lejere både fisker og går tur på molen.
  
  
• Tyske og norske turister går tur og fisker fra molen. Nogle tyske turister lejer sommerhus i nærheden alene for dagligt at fiske i en uges tid.
  
  
• Undervandsfotografer er også blandt hyppige brugere, de deler fantastikske billeder af livet ved molen.
  
  
• Historisk interesserede besøger molen som er et Koldkrigs monument. Den er af Koldkrigsforeningen beskrevet som det eneste monument af sin art i Nordeuropa.
  
  
• Forsvaret anvender stadig molen til træning, og også til at lægge til kaj for overnatning under tjeneste.
  
  
• Landgang for småbåde har tidligere været meget brugt ved NATO-molen, men p.g.a. manglende tilgang til den inderste indvendige del af molen er det ebbet ud.
  
  
• Århus SeaRangers benytter molen, når de tager turister rundt på tur i en speedbåd.
  
  
• Videregående Hav-kajak og Ebeltoft Ro- og Kajakklub benytter NATO-molen til start/samling og til reflekstræning.
  
  
• Badegæster, ikke mindst større børn, der springer ud fra molen
  
  
• Motionister, der ses mange løbere der tager turen ud til spidsen, og cyklister, selv motorcyklister, kommer lige et smut up på deres tur og tager et hvil eller spiser deres madpakke på molen
  
  
• Cyklister og motorcyklister tager ofte et stop på NATO-molen for at nyde udsigten og få en snak med fiskerne, – og for at nyde deres fast-food (købt på Strandvejen) i dejlige omgivelser.

Nationalparken Mols Bjerge

NATO-molen ligger i Nationalpark Mols Bjerge, og nedrivning bør ikke kunne finde sted uden at beslutning, interesser og proces vurderes i forhold Nationalparkens formål og regelsæt. Tilbage i 2017 skrev en af de stedlige grundejerforeninger: ”Det må være ret indlysende, at nationalparkens bestyrelse må ind i sagen, så i forbindelse med den nye plan må der sættes kræfter ind på, at udvirke et initiativ fra nationalparken”.

Det er nødvendigt, at Nationalpark Mols Bjerge straks inddrages i NATO-molens fremtid. Både nationalparkens sekretariat, bestyrelse og råd kan helt sikkert bidrage med innovation.

Stort udviklingsprojekt for kun 7 år siden

Det er ikke mere end 7 år siden, at NATO-molen blev kaldt ”et enestående sted, et historisk sted”. Det skete, da den blev genindviet som en af Djurslands rekreative perler. (LINK TIL SYDDJURS.DK omtale)

I 2014 blev der investeret mange penge i at give NATO-molen den status, den har i dag, med midler fra LAG, Ministeriet for Bolig og Landdistrikter samt EU-midler (Den Europæiske Landbrugsfond). Projektet blev lavet i samarbejde med og støtte fra Region Midt og Syddjurs kommune. Er der undersøgt, om der var varighedsmæssige forpligtigelser bag EU-støtten? 

Det er kun 7 år siden EU, Stat, Region, Kommune og LAG investerede i projektet! Det er derfor meget nødvendigt, at disse organisationer inddrages i NATO-molens fremtid.

Turisme

Lokale og beboere fra hele Jylland besøger molen, enten for at kigge, bade, dykke eller fiske. Der er rigtigt mange, der går tur eller motionsløber på molen. Der er mange der sidder på bænkene og nyder udsigten. Turister, der lejer sommerhus fisker fra molen, – man møder tyskere, der lejer sommerhus i området alene af den grund.

Der er mange af de ovenfor nævnte anvendelser, der som afledt effekt skaber omsætning i Syddjurs. De køber benzin, agn, proviantering, restaurantbesøg eller kobler besøget sammen med en tur på Fregatten e.a.

Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Syddjurs Kommune orienterede således i juli 2014: Så er 3 års samarbejde om åbning af Nato-molen endt med, at turister og sommerhusgæster igen kan betræde det flotte udsigtspunkt. Her kan både Ebeltoft Vig, Samsø, Tunø og Mols Bjerge med Helgenæs i baggrunden ses meget tydeligt og blive en enestående synsoplevelse. Her kan opleves solnedgang og solopgang. Grundejerforeningen Femmøller Strand har sørget for lovbefalet redningsudstyr, så alle formalia skulle være i orden. Syddjurs Kommune stiller bænke og affaldsbeholdere op på molen.

NATO-molen er, som den lokale turistorganisation har beskrevet, et udflugtsmål. Det er derfor nødvendigt, at turistorganisationerne kommer på banen nu, og tager del i NATO-molens fremtid, så turismen kan tænkes ind i den fremtidige løsning.

Politikerne har også for få år siden slået fast, at faciliteterne skal forblive tilgængelige, – se bl.a. TV2 omtalen “mole skal forblive åben“.

Historisk turisme

I mange turist informationer for Djursland fremhæves molen. F.eks. har VisitEbeltoft nævnt den under ”seværdigheder man skal se” og på TripAdvisor er den Djurslands seværdighed nr 20. På Koldkrigs-sider på nettet omtales molen som ”den militære rørledning NEPS-linjens mest synlige del”.

NATO-molen tjener som rekreativ spot og historisk monument. Skoler og historisk interesserede borgere besøger molen og forholder sig til historien. Som kuriosum kan nævnes, at Ældreforeningen allerede har arrangeret historisk handicap-scooter tur til NATO-molen i deres program for 2022 (se link i et andet indlæg her på sitet).

Kulturhistorisk værk

Det er høj prioritet i Danmark, at bevare installationer fra den Kolde Krig, f.eks. via Koldkrigsmuseerne. NATO-molen er i sig selv et kulturhistorisk værk, og en del af Danmarks infrastruktur under den Kolde Krig. Der er store historiske interesser på spil.

Oprindeligt var molen en del af den nordatlantiske forsvarsalliances (Nato) forsvar mod kommunismen under den Kolde Krig. Her var den en del af det såkaldte North European Pipeline System (NEPS). Det var et rørsystem på 650 kilometer, der gik fra Frederikshavn til den tyske grænse, hvor den transporterede brændstof.

En af den militære rørledning NEPS-linjens mest synlige dele er ”NATO-molen” ved Lyngsbæk i Ebeltoft Vig, som blev taget i brug i 1968 og havde faciliteter til ind- og udskibning af dieselolie og andre forsyninger til det danske og vesttyske søværn. Anlægget hed “Lyngsbæk Pier” og hørte under NATO’s Flådedepot administration.

NATO-molen var lukket af for offentligheden under Den Kolde Krig, og den blev det igen i perioden 2004-14 som led i terrorsikringen af de danske havne efter den 11. september 2001.  I 2012 lukkede det militære tankanlæg i Lyngsbæk, og siden har molen igen været åbnet for offentligheden.

Det er meget nødvendigt og i 11. time, at historiske og museums organisationer inddrages i NATO-molens fremtid. Dansk Koldkrigsforening og ”Danmark under den Kolde Krig” er nu opmærksom på sagen.

Museumsloven §8

Museumslovens kapitel 8 vedrører sikring af kultur- og naturarv i forbindelse med kommunernes fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v.

Statslige og statsanerkendte kulturhistoriske og naturhistoriske museer skal gennem samarbejde med plan- og fredningsmyndighederne arbejde for, at væsentlige bevaringsværdier sikres for eftertiden.

Kommunerne/Planmyndighederne er forpligtede til at inddrage det relevante museum, når der udarbejdes en kommuneplan eller lokalplan, der berører bevaringsværdier. Planmyndighederne skal underrette museerne om planforslag og om bygge- og nedrivningstilladelser.

Museerne rådgiver planmyndigheden og bidrager med at udpege, undersøge, dokumentere og sikre bevaringsværdier. Museerne varetager kapitel-8 opgaver i henhold til deres ansvarsområder inden for nyere tids kulturhistorie.

Hverken Kystdirektoratet eller Syddjurs Kommune kan således udstede nedrivningstilladelse uden at relevante museer har været formelt inddraget. Eksempelvis er det lokale Museum Østjylland, Nationalmuseet, Koldkrigsmuseerne og Dansk Koldkrigsforening særdeles relevante og skal inddrages. Museer har svaret os, at de er parat til at behandle sagen efter Museumslovens kapitel 8, så snart de hører fra kommunen og Forsvaret.

Fredning

Molen er den del af en fredet strand. Fredningen Ebeltoft Vig danner et 8 kilometer langt bånd langs kysten fra Bogensholm nedenfor Mols Bjerge over Femmøller Strand til Ebeltoft Havn.  NATO-molen er i praksis en del af fredningen. På https://www.fredninger.dk/fredning/ebeltoft-vig/ nævnes ifm. Fredningen, at ”af kulturhistoriske seværdigheder kan nævnes NATO-molen umiddelbart øst for Femmøller Strand.” Molen har været en del af den fredede strand i 60 år, så er den er en del af fredningen?

Der er to aspekter af dette. Før det første begrænser fredningen meget, hvad man må foretage sig som påvirker kysten, – og at nedrive kysten ændrer kysten foruden det ville sætte en kysterosion i gang over de næste km. For det andet kunne man inkludere selve molen i fredningen som rekreativt/historisk monument.

Det er nødvendigt, at forholdene om fredning inddrages i NATO-molens fremtid.

Lystfiskeri

Fra tidlig morgen til sen aften, ja også om natten, anvendes NATO-molen af lystfiskere. Man ser ofte 15 – 20 fiskere på molen samtidigt. Lystfiskerne kommer fra nærliggende beboelse, sommerhuse, campingpladser og hele Djursland. Og man møder ofte lystfiskere fra hele Jylland, f.eks. Århus, Kolding, Horsens og Viborg.

Nogle smutter lige ind til Ebeltoft, og lægger nogle turistindtægter i supermarkeder, bageri og fastfood. Og der lægges en del omsætning med fiskeri udstyr og agn.

Det er også lystfiskeri turisme, – tyske og norske turister har fiskeri fra molen som en væsentlig aktivitet i ferien, – flere tyskere lejer sommerhus på Djursland alene af den grund.

Handicappedes eneste mulighed

Der er store handicap interesser i NATO-molen, for den er det eneste sted, hvor kørestolsbrugere kan fiske på strækningen fra Århus til Grenå. Og det er det eneste sted, hvor lystfiskere med rollator, rullestol eller handicap-scooter kan komme helt frem til en fiskeplads. Der er voksne handicappede, og handicappede børn, for hvem denne hobby i naturen er helt afgørende.  Hvis NATO-molen fjernes, ville handicappede fratages denne vigtige hobby- og sociale aktivitet.

Det er socialt forkasteligt, at en grundejerforening selvbestaltet har kontakten til Forsvaret om molen, uden forinden at inddrage handicap organisationer.

Kajak og sejlads

Før i tiden har molen været meget af mindre både, men pga. manglende tilgang til den inderste bagside af molen, er det svært i dag. Men der skal ikke maget sand graves væk, før den anvendelse kan komme tilbage.

Men anvendelse til sejlsport er i fuld gang. Århus SeaRangers benytter molen, når de tager turister rundt på tur i en speedbåd. Moderne aktivitets ferie er en del af fremtiden for Djursland. Og flere kajakklubber, bl.a. Videregående Hav-kajak og Ebeltoft Ro- og Kajakklub benytter NATO-molen til start og samling. Også fra de nærliggende strande roer klubberne hen til NATO-molen, for molens konstruktion giver de bedste strøm og bølgeforhold til reflekstræning.

Biodiversitet

Molen fungerer i dag som et kunstigt stenrev, hvor der er en righoldig biodiversitet. Molen fungerer som et rev som levested for mange arter. Biologer, miljømyndigheder og Naturfredningsforeningen har sikkert nogle synspunkter, der bør inddrages i overvejelserne. Det går ud over micro-organismer, fisk mv., hvis molen fjernes efter 54 år. 

FN Verdensmål 14 (link) har netop fokus på livet i havet. Der er flere biodiversitets- og kortlægningsprojekter om livet ved kysterne, hvor stenrev og moler (kunstige stenrev) indgår. Der findes allerede en stor viden, som bør indgå i overvejelserne, inden man træder på FN´s Verdensmål 14.

Man bør spørge havbiologer og andre biologiske fagfolk til råds. Og der bør nok laves helt lokale biologiske undersøgelser af hvilken påvirkning på biodiversiteten en fjernelse af NATO-molen ville have. Fjernes molen tages livet af tusindvis af dyr, og deres levested fjernes, så de uddør fra området.

En havbiolog fortæller om, hvordan krebsdyr og større fisk som torsk benytter konjunkturerne i molen. Det bekræftes af dykkerne og undervandsfotografer. Så hvis man fjerner molen, vil det være et fatalt tab af variation og dermed tab af marin biodiversitet i området, og dermed et tab i Nationalpark Mols Bjerge.

Dykkere og undervandsfotografer

Dykkere er flittige brugere af molen, herunder også dykkerskoler. Der er god plads, og nemt at komme til meget dybt vand med god sikkerhed. Da der er god plads hygger grupperne sig sammen på molen med kaffe og frokost mellem dykkene. Der er mange dykkerskoler og dykkerklubber blandt brugerne, en af dem er Kattegat dykkerne.

Også undervandsfotografer kommer her fra hele landet, fordi molen og havdybden gør det muligt, og fordi der er et righoldigt liv ved molen. De deler fantastiske billeder på nettet af dyrelivet, se f.eks. disse sites: link, link og link. Man kan også bare gå på Youtube og Facebook og søge på dels “NATO-molen” og “natomolen”, og man finder hundredvis af deres undervandsfotos af sjældne dyr. Det viser biodiversiteten er stor, og dyr her som ikke kan leve andre steder i nærheden.

Langs molen fotograferes flere arter af den meget specielle nøgensnegl foruden krebsdyr og fladfiske- og stenbider yngel, – og vel at mærke også torskeyngel, som ellers er en mangelvare i Danmark. Videoer viser, at der på molen f.eks. også lever blæksprutter, tangnål, erimitkrebs og elysia, som er det eneste dyr i verden, der bruger fotosyntese som ernæring.

På Dykkerspots.dk kan man læse ”Molen danner ramme om en oase af liv, her er virkelig meget at se på, og selvom man har haft mange dyk på stedet, bliver det ved med at overraske”.   

På Divesite.dk kan man læse, at “det første stykke langs molen er lys sandbund med sten og spredte tangskove. Det er ikke sjældent at møde havørreder på denne del af dykket. Ydersiden af Nato-molen er oversået med marint liv med stor variation i løbet af de forskellige årstider. Her er mange forskellige arter af tang, og tangskoven er hjem for et utal af organismer. Bunden foran molen er usædvanligt spændende“.

Forsvaret anvender stadig NATO-molen

Forsvaret anvender stadig NATO-molen til øvelsesformål. Skibet ovenfor er fotograferet, da det lagde til kaj flere gange lige efter hinanden sommeren 2020, mens der stod lystfiskere på molen. Forsvaret bad bare fiskerne trække til siden imens, så der var med fint samarbejde. Se flere eksempler på Søværnets anvendelse af NATO-molen.

Miljø og kystpåvirkning

Hele nedrivningen ville, hvis den skulle gennemføres, være så omfattende, at den ikke bare ville blive meget dyr, men også problematisk mht. oplagring af materialerne bagefter. Endvidere er der rørledninger i og fra molen, der ville skulle fjernes forureningsmæssigt forsvarligt. Vi beder parterne vurdere, om ikke der skal en omfattende miljøundersøgelse til, før en nedrivning overhovedet ville kunne overvejes.

Os bekendt er der heller ikke endnu lavet en VVM undersøgelse af eventuel nedrivning, hvilket måske er et krav.

Hvis molen blev nedrevet, ville det desuden starte en erosion og kysttilbagerykning på en lang strækning vest for molen, som vil påvirke strandene over en flere kilometer strækning. Parterne her er vist ikke hørt, Kystinspektoratet ej heller, og det ses ikke behandlet i kommunen, som har overtaget kystbeskyttelsen.

Hvis molen blev nedrevet er det ikke usandsynligt, at området efterfølgende skulle spærres af som forurenet område på baggrund af anvendelsen i den Kolde Krig som en del af større brændstof infrastruktur.

Ud fra en bæredygtighedstankegang skal en eventuel nedrivning vurderes som særskilt hændelse, herunder en betydelig operation samt energiforbrug, forurening og bortskaffelse af materialer.

Miljøministeriet, Miljøcenter Odense, skriver i 2010, at “Forsvaret, skal – ved endeligt ophør af virksomhedens drift eller enkeltaktiviteter – træffe de nødvendige foranstaltninger ved miljøsikring af anlægget for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en – efter nærmere aftale med Miljøcenteret – miljømæssigt tilfredsstillende stand“. Dette omfatter også forhold om bortskaffelse eller deponi af materialerne.

Djurslands kommuner og kommunalpolitikere på banen

Der er dygtige folk i forvaltningerne, og dygtige politikere, som snart er på valg. Så det er to grunde til at kommunerne skal tage handsken op. Men der er mange andre grunde:

• Fredning
• Biodiversitet
• Kysttilbagetrækning hvis den fjernes
• Seværdighed
• Social værdi for områdets borgere
• Lystfiskeri
• Sportsdykkere
• Undervandsfotografer
• Rekreative muligheder
• Turisme
• Nationalpark Mols Bjerge
• Kommune/EU/LAG støtte projekt for 7 år siden
• Handicap-forhold (eneste mulighed for handicappede)
• Kulturhistorisk Koldkrigs monument (eneste af sin art)

Når vi skriver kommunerne, er det fordi Syddjurs kommune ikke bør stå helt alene med det. Der er jo brugere fra hele Djursland og fra hele Midtjylland. Men det bliver jo Djursland Kommunes ansvar at koordinere det, da molen nu ligger der.

Interessant er eneste dokument om NATO-molen, som kan fremsøges i Syddjurs Kommunes arkivsystem ”Åben indsigt”, et opslag om ”NATO-molen skal indrettes som rekreativt område for alle”. Se skærmklip om det her på sitet i indlægget “NATO-molen indviet for 2. gang”.

Dette åbne brev er også en opfordring til at de omkringliggende kommuner går kreativt ind i sagen. Sagen ligger hermed også på både de kommunale forvaltningers og på kommunalpolitikernes bord.

Billige alternativer til forbedring af området

1. Parkeringspladserne er for 10 år siden indrettet hensigtsmæssigt og oftest tilstrækkeligt. Beplantning kan klippes tilbage ved P-pladsen, hvor den var for 10 år siden, og det vil give en smule mere plads. Man kan også flytte en afspærring lidt længere ud, og lave afmærket P-plads til 4 biler mere, uden at nogen er generet af det. Parkering ved molen er ikke et problem til dagligt.
   
   
2. Affald på molen synes ikke at være et problem, der er flere affaldskurve. Men deres manglende låg gør, at papir blæser op af affaldskurvene. En af dem er itu, så der er hul i side og bund. Det vil være en billig foranstaltning for kommunen, at forbedre disse forhold, så der ikke blæser affald ud på de nærliggende strande til gene for beboerne.
   
   
3. En anke fra naboerne er, at der mangler en offentlig toiletvogn. Lokale folk har fortalt, at der blev sat en toilet vogn op i 2014, men at naboer til molen klagede over den og fik kommunen til at fjerne den. Om det er de samme, eller nye ejere i de samme huse, eller naboernes naboer, der nu klager over manglende toiletvogn er uvist. Men det må være noget kommune, turisterhverv og de nærliggende grundejerforeninger kan blive enige om.
   
   
4. En anden anke man hører er, at der i de seneste år har været perioder, hvor der er stillestående vand på bagsiden af molen, som lugter af rådden tang. Det er opstået indenfor de seneste år, og kun få dage om året. Men forklaringen er ligetil. Det er fordi, der er aflejret en sandtange bag molen, som begrænser tidevandet i at udskifte vandet bag molen (Se ovenstående foto). Det vurderes som en lille opgave, at grave anslået 20 m3 sand væk. Mere skal der nok ikke til før vandet udskiftes, bedømt ud fra at lugtgenerne er af nyere dato.  Den meget billige vedligeholdelse må kunne aftales mellem Forsvaret og Kommunen, – for en promille af omkostningerne til nedrivning.
   
   Når man sammenligner fotoet fra 2014 og 2021, er der ikke stor forskel på sandtangen. Og i 2014 lugtede det ikke. Det er kommet til nogle dage om året i de seneste år. Det beviser, at det ikke er ret meget sand, der skal graves væk.
   

På Marinas.com ses her et andet luftfoto af molen, hvor sandtangen var mindre, og der fortøjedes lystbåde på bagsiden af molen. På foto´et ses 6 både.

5. Der er også foreslået, at i stedet for at grave sand væk, kunne man fylde mere på så sandtangen, så den når når helt over til molen. Derefter rives tangen op, så den kan tørre. Derefter kan man tømme den nye indsø, der opstod ved det. Den kan drænes eller fyldes op med sand. Derved er lavet en helt ny, god og børnevenlig kunstig sandstrand bag molen.
   
   
6. D. 30/3 2021 blev der i Ebeltoft Adresseavisen fremsat et andet forslag. Ved at fjerne noget af stykket mellem de eksisterende 2 porte, opstår en åbning, hvor vandet frit kan strømme igennem med en passende vanddybde. Viser beregninger, at man kan “nøjes” med at grave åbninger i den eksisterende del af vejen ud til molen, så der kan strømme tilstrækkeligt vand igennem, kan det måske være en bedre løsning. Om det skal være nogle åbne meter med bro over, eller blot rørgennemføring under molen, må undersøges. Men løsningen er dyrere end den i pkt. 4.
   
   
7. Vi har fået oplyst, at Forsvaret i årevis har haft pligt til at rive tangen op 2 gange om året, for at undgå lugt, men det er aldrig sket. Man kan undre sig over det ikke er blevet påtalt tilstrækkeligt af dem, der er mest generet af lugten. Hvis tangen rives op, ligger det ikke og rådner i vandet, men tørrer på stranden. Underligt at den opgave ikke er driblet på plads af de lokale grundejerforeninger for længst.

Teoretisk debat om erstatningsbro

Beslutningen om nedrivning skal revurderes og nedrivning af molen skal udsættes til en ny vurdering om en længere årrække. Men Femmøllerstrand Grundejerforening har allerede luftet ideer til en erstatningsbro, mole eller fiskeplatform.  Både kommunen og forsvaret afviser dog overvejelser om det.

En erstatningsbro er nok svær at forestille sig, – man taler ikke mole eller høfde, men åben bro.  En bro ud til vanddybden som nu på 7 – 10 meter er svært at se. Og en ny mole af jern og beton ville være et kæmpe projekt, endnu mere når den skal vintersikres for at rummer de brugsmæssige værdier molen har nu.

En leverandør af bade/både broer i stål/aluminium svarer, at man slet ikke kan lave den badebroer på mere end 3 meter dybde, – så skal man have fat i et ingeniørfirma og designe en specialkonstruktion.

En erstatningsbro med fiskeplatform for enden med den nødvendige længde og den store vanddybde er svært at forestille sig finansieret, og for at holde anvendelsen generel ville det være kommunen der skulle stå som ejer, og det er urealistisk. En bro på stålben, ville heller ikke give grundlag for den biodiversitet, der er ved NATO-molen i dag som et kunstige stenrev.

Der er også talt om at bygge et stenrev, – men dels er det en kæmpe opgave på de dybder, dels ville det ikke være en løsning på de mange ovennævnte anvendelser.

Med disse betragtninger findes en erstatningsbro, -mole eller -platform for urealistisk. Man kan være bange for, at det er en fiktiv teoretisk ”erstatning”, måske et luftkastel. Dens største værdi er måske som en undskyldning så beslutning om nedrivning skulle kunne vinde offentlig accept, eller for at dæmpe modstanden i deres egen forening fra dem, som ønsker molen bevaret. En erstatningsbro kan derfor på ingen måde ikke indgå som en del af argumentet for nedrivning.

Vi ser frem til et samarbejde imellem interessenter og brugere, og myndighedernes inddragelse af alle parter.

Underskrevet af

• Grundejerforeningen Ebeltoft Nord,  https://www.facebook.com/groups/375828899665183
• Kystfiskeri Djursland,  https://www.facebook.com/groups/kystfiskeri
• Bevar NATO-molen, https://www.facebook.com/groups/399802078459620
• Bevar NATO-molen arbejdsgruppen:
• Søren Kingo Nielsen, Rønde, Kingo@kingosdyreklinik.dk
• Steen Møller Jensen, Toften  39610 Nørager Tlf 60161339  
• Kurt Meller Nielsen,  kurtmellernielsen@gmail.com
• Anders Høj Jensen, Ebeltoft, ahjensen10@hotmail.com
• Charlotte Snedker Jespersen, Ebeltoft og Kildeagervej 244, 8361 Hasselager, lollehops@hotmail.com
• Ivan Munk, Holmevej 150, 8270 Højbjerg  ivanmunk@gmail.com, sommerhus i nærområdet.                

Åbent brev til myndighederne:

Herværende notat blev i en tidligere udgave sendt som et åbent brev i oktober 2021 til kommune, ministerier og organisationer. Det blev dengang fremsendt til

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse 
Forsvarsministeriets Center for Strategi, Forandring og Ressourcer
Kulturministeriet, Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen
Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen
Miljø og Fødevareministeriet, Kystdirektoratet, Kystdirektør Mette Løvschall
Miljø og Fødevareministeriet, Naturstyrelsen
Miljøstyrelsen, Center for Rig Natur, tidl. afd. for Vand- og Naturforvaltning.

Kommune:
Syddjurs Kommune, Udvalget for Natur, Teknik og Miljø
Syddjurs Kommune, Forvaltningen Turisme, Erhverv
Syddjurs Kommune, Borgmester Ole Bollesen

Turisme:
Visit Århus/Østjylland
Visit Djursland
Turistforeningen for Ebeltoft og Mols

Natur og Miljø:
Nationalparkens Mols Bjerge,  Sekretariatet
Naturhistorisk Museum, Molslaboratoriet
Naturfredningsforeningen Syddjurs Afd.
Havblitz, Danmarks Kystnære Biodiversitet
LAG, Lokale aktionsgrupper for udvikling og innovation
BLIS, By og Landskabskultur Syddjurs
DTU Aqua,  fiskepleje.dk

Museer og historie:
Koldkrigsmuseet REGAN Vest
Dansk Koldkrigsforening
Koldkrig-online, Danmark under Den Kolde Krig
Museum Østjylland, mail@museumoj.dk

Organisationer:
Danske Handicaporganisationer, region Midtjylland
Dansk Handicap Forbund
Dansk Sportsfiskerforbund
Dansk Sportsdykkerforbund
Kattegat Dykkerne
Ocean Adventures dykkercenter
Danske Undervandsfotografer
Videregående Hav-kajak
Ebeltoft Ro- og Kajakklub

Politikere:
Syddjurs Kommune, Byrådspolitikerne (2021) direkte
Socialdemokratiet, Konservative, Venstre, Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, Rad. Venstre, Enhedslisten og SF, att. formanden for de lokale Syddjurs afdelinger

Medier:
Ebeltoft Folketidende & Adresseavisen
Jyllands-Posten
Århus Stiftstidende
Jysk Fynske Medier / Randers Amtsavis
TV2

Man må gerne dele dokumentet internt og til andre relevante organisationer. Dokumentet er efterfølgende publiceret offentligt d 2/11 2021, da det er stillet til rådighed via herværende hjemmeside. Samtidig er der foretaget nogle tilføjelser for at forbedre beskrivelsen.

Bemærk også de andre indlæg her på temasiden, – bl.a. beskrivelse af Nato-molens funktion under Den Kolde Krig, og der er et dokument med links til noget interessant, der er skrevet om molen.

Arbejdsgruppen “Bevar NATO-molen” Facebook gruppe: Bevar NATO-molen
Læs om og overvej at melde dig ind i Foreningen NATO-molen, som arbejder for bevarelse af molen.
NATO-molen og den Kolde Krig: Klik her
Artikel i Adresseavisen Syddjurs 9/11/2021 : Klik her
Artikel i Adresseavisen Syddjurs 6/10/2021: Klik her
Undervandsvideoer fra NATO-molen, fotograferet biodiversitet ved molen: klik her
Syddjurs politikerne siger molen skal forblive åben: Link

Klik her for at se oversigt over alle indlæg.