Natomolen

Brev til borgmester 12. sept. 2022

Borgmester Michael Stegger Jensen, Syddjurs Kommune
Kommunaldirektør Rasmus Møller, Syddjurs Kommune
CC til Soc.dem. lokalformand Peter Ravn, Ebeltoft

Vi henvender os til jer igen for at få stoppet nedrivningsforberedelserne af Nato-molen for lige nu. Vi mener, at der er behov for mere tid for at skabe det nødvendige grundlag for en beslutning. Som I ved, så arbejder vi på at skabe et unikt miljø ved Ebeltoft Vig for både os lokale, lystfiskere, dykkere, men også for vore mange turister, der anvender molen i stor stil. Fiskeglade venner fra store dele af landet mødes her. Dykkere fra mange egne kommer her for at dykke her, da undervandsmiljøet er unikt.

Derfor beder vi om timeout og en dialog med kommunen om de fremtidige muligheder.


Den /7/8/2022 fremsendte Foreningen NATO-molen en henvendelse, hvori bl.a. stod:

Indstilling til Syddjurs Kommune: Det er vigtigt, at arbejdet med forberedelse af nedrivning af NATO-molen sættes i stå, mens mulighederne for fortsat anvendelse overvejes. Beslutning om nedrivning er ikke taget på fyldestgørende og korrekt grundlag hos hverken Syddjurs Kommune eller Forsvarets Ejendomsstyrelse. Der er væsentlige undersøgelser, som parterne tilsyneladende ikke er enige om, hvem står for.  Vores begrundede indstilling og gennemgang af sagsbehandlingens fejl og mangler findes i dette dokument, som udgør en juridisk del af herværende e-mail. 

Det blev sendt til Syddjurs@syddjurs.dk, Morten Hundahl Pedersen mhp@syddjurs.dk og Kim Lykke Jensen kimlj@syddjurs.dk.

Henvendelsen er ikke besvaret endnu, men indgår sikkert p.t. i godt og retfærdigt arbejde både i det politiske system og i forvaltningen.  Med denne henvendelse retter vi jeres ekstra opmærksomhed på det. Vi beder om, at I sikrer det nødvendige arbejde. Vi beder om at I drager omsorg for Forsvaret allerede nu informeres om at indstille arbejdet med forberedelse af nedrivningen.

Dokumentet indeholder en lang række forhold, som danner grundlag for at Syddjurs Kommune

  •   bør meddele Forsvaret at kommunen midlertidigt trækker godkendelsen tilbage

  •   bør bede Forsvaret om indtil videre at indstille nedrivningen

     
Den beslutning skal danne grundlag for et arbejde, hvor alle muligheder for bevarelse af molen undersøges. Vi mener

  •    det er økonomisk realistisk at vedligeholde molen til almindelig brug – meget væsentligt IKKE til anløb for store skibe, som var grundlag for Forsvarets tidlige ”skøn”.

  •  at kommunen ikke skal eje molen, men indgå i et ansvarligt innovativt samarbejde om skabelsen af et attraktivt miljø for lokale og øge kvalitetsturismen.

  • det er realistisk at overdrage molen til en forening, som via fondsmidler kan realisere projektet

  • Subsidiært, hvis kommunens tvivl om projektet er stor, at Forsvaret kan opretholde ejerskab og nedrivning ikke aflyses men udsættes i nogle år, mens projektet eksistens bevises i praksis.

Til sidst kan vi henlede opmærksomhed på, at vi via aktindsigt hos Forsvaret har dokumentation på, at Forsvaret klart fremhæver, at nedrivningen sker efter direkte anmodning fra Syddjurs Kommunens borgmester.

Dokumentet med indstilling og argumentation kan læses her:
https://ivanmunk.dk/2022/08/13/aendre-beslutning-om-nedrivning-af-nato-molen/

Venlig hilsen

Ivan Munk
Holmevej 150, 8270 Højbjerg
og Nattergalevej 9, 8400 Ebeltoft
Tlf.: 2146 7980
mail: ivanmunk@gmail.com

Carsten Nørgaard
Søskrænten 26
8400 Ebeltoft
Tlf.: 2033 4951
Mail: cn@ibber.com