Brownout og vandværker

ET FOREDRAG ELLER HJÆLP/SPARRING TIL DIN BESTYRELSE.
De fleste vandværker har drøftet situationen, og taget nogle forholdsregler. Men det er ikke nok at kopiere en standard tekst ind på værkets hjemmeside. Jeg kommer gerne ud til jeres vandværksbestyrelse, fysisk eller via Zoom, og fortæller om, hvordan I forbereder Jer på et Brownout med risiko-vurdering, test og beredskabsplan. Det vil ikke kun være et foredrag, – det vil også være en debat om netop jeres forhold, så I allerede under mødet kommer langt med forberedelser og beredskabsplan. Det er en helt uvildig og hurtig sparring, en hjælp til selvhjælp.. Kontakt ivanmunk@gmail.com

Alle på vandværkerne har til vinteren 2022/2023 skullet forholde sig til et muligt brownout. Det bliver jo aktuelt, hvis der bliver behov for at reducere elforbruget for at undgå en lands- eller regionsmæssig total nedlukning for strømmen.  Men det er også helt generel sikkerhed, for pga el-selskabernes enorme ledningsarbejde de kommende år, er risikoen for strømafbrydelser større end normalt.

Hvad er et brownout?

Brownout er rullende nedlukning af el til forbrugere, hvis man kommer i en situation, hvor forbruget er større end produktionen af el. Ved brownout beordres netselskaber i Danmark til at foretage en kontrolleret udkobling af elforbrug med det formål at bistå Energinet med at opretholde eller genskabe balancen/stabiliteten i elsystemet for derved at undgå et mere omfattende blackout (et spændingskollaps).

Ingen er fredet, heller ikke et vandværk eller en vandværksbestyrelse, selvom vandværket har nok så sårbare brugere som f.eks. landbrug, hospital, lægepraksis, plejehjem eller virksomheder blandt forbrugerne.

Tomme trusler eller?

Strømafbrydelse kan altid forekomme, men nu med brownout er risikoen bare større. Samtidig skal el-distributionsnettet opgraderes væsentligt de kommende år, og også det øger risikoen for afbrydelse af el-forsyningen. Alle på værkerne skal forberede sig på brownout, uanset hvor sandsynligt man synes det er, for det har bestyrelsen reelt ingen mulighed for at vurdere.

Bestyrelsen kunne måske finde på at antage, at det nok ikke sker, og derfor ikke forholde sig til det. Det ville være en meget risikabel og ansvarsløs beslutning at tage på vegne af vandværket og forbrugerne, – måske endda i konflikt med bestyrelsesansvaret.

Måske har bestyrelsen deltaget i et seminar eller webinar om emnet, måske har bestyrelsen internt drøftet det flere gange. Men føler I som bestyrelse, at I er forberedt nok på det?

Er det forbrugere af vand, og ikke en bestyrelse, der læser dette, kan man som forbruger jo altid spørge sin vandværks bestyrelse, om den har forberedt sig på det og har en beredskabsplan klar.

Leveringssikkerheden i Danmark er høj, – i EU sammenhæng en af de bedste. Oppetiden har de senere år været på ca. 99,99% af året, svarende til afbrydelse af samlet varighed på 20 minutter pr. år (landsgennemsnit). Men brownout diskuteres og håndteres som en risiko i hele Europa, for en ting er statistik, noget andet er, at vi er i en helt speciel situation med gasleverancer pga. krigen i Ukraine. Beslutningen om, at det er en mulighed i værkstøjskassen er taget, og der er politisk opbakning. Bestyrelsen forventer måske ikke, at brownout bliver aktuelt, men det vil være uansvarligt ikke at have beredskabet klar, såfremt energisituationen i Europa skulle ændre sig i løbet af vinteren. Og der er jo også lige det med risiko for strømsvigt af andre grunde, som nævnt ovenfor.

Nogle kender det alt for godt

Der er desværre masser af erfaring fra andre lande om, hvordan man håndterer længere strømsvigt. Og det uanset om det er strømsvigt pga. fejl eller pga. brownout. Et af de værste tilfælde af brownout eller load shedding er Sydafrika. De havde første gang planlagt strømafbrydelse i 2007, og nu sker det så ofte, at virksomheder går ned på det, og f.eks. virksomheder, supermarkeder og hospitaler kæmper for for at få hverdagen til at fungere.

Forberedelser

Generelt kan bestyrelsen overveje:

• Hvordan vil vi i givet fald opleve det?
• Hvordan forbereder vi os?
• Hvad kræver det af tilføjelser til beredskabsplanen?
• Hvordan informerer vi forbrugerne?
• Hvad gør vi før, under og efter at det sker?

Dykker vi mere ned i det, er der alle ulige risici og overvejelser, man skal gøre på vandværket. Lad mig nævne nogle eksempler:

• Hvorfor får vi ikke et varsel før det sker
• Hvad gør vi for sårbare forbrugere
• Hvad med IT
• Kan udstyret holde til det
• Hvordan sker der med styring og overvågningsudstyr
• Hvad kan gå i stykker, når ledningsnettet er uden vand
• Kan der ske tilbageløb af forurenet vand
• Kan vi komme ind på værket
• Virker vores hjemmeside
• Hvordan tilkalder vi hjælp uden telefoner
• Hvad sker der, hvis værket mister strøm, mens udstyr ude i ledningsnettet ikke gør, eller omvendt
• Hvordan starter vi værket op igen
• Hvordan kommunikerer vi internt i bestyrelsen
• Hvordan kommunikerer vi med forbrugerne før, under og efter hændelsen

Læs mere om brownout situationen hos Energinet.

Husk den grønne rubrik øverst fortalte om muligheden for at søge hjælp og inspiration.

Besøg også www.cxo2.dk og www.cxo2.dk/blog

Ivan Munk er i bestyrelsen for Boeslum Bakker Vandværk, og har i den sammenhæng studeret brownout og vandværker. Arbejdet omfatter, hvordan et vandværk forbereder sig på et eventuelt brownout, – eller et strømsvigt i det hele taget. Tidligere arbejdet meget med IT-risiko analyse og beredskab.

Indlæg på www.ivanmunk.dk november 2022