Sommerhus-FAQ

Muldvarpe i haven

Mange af os kender til, at græsplænen bliver en lille udgave af Mols Bjerge. Særligt om foråret, når plænen skal slås første gang. Men også i efteråret er muldvarpen en gene for mange græsplæner, når mængden af muldskud stiger.

Der er mange husgeråd på nettet om, hvordan muldvarpe kan jages væk fra grunden, men virkningen er yderst begrænset. Støjsendere er nok de mest bio-korrekte, men tvivlsom effekt. Til gengæld er der flere virksomme muligheder for at bekæmpe dyrene, hvis man vil bruge de metoder. Den traditionelle muldvarpesaks er nok stadig blandt de bedste.

Det bedste tidspunkt at fange muldvarpene på, er maj og juni inden de får unger, og igen i oktober og november.

En enkelt muldvarp kan nemt grave 200 meter gange, og i august og september begynder ungerne at grave efter egen bolig.

Der er i Idenyt en god artikel om muldvarpen. Find den på https://www.idenyt.dk/haven/skadedyr-haven/slip-af-med-muldvarpe-og-mosegrise.
Du kan også læse gode artikler om samme emne på www.bolius.dk.

Dette indlæg blev posted i Ebeltoft Nords medlemsblad oktober2020

Dette indlæg er en del af en FAQ for grundejerforeninger på https://ivanmunk.dk/grundejer/ Disse FAQ er skrevet af Ivan Munk, de fleste for Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Syddjurs eller i medlemsbladet for grundejerforeningen Ebeltoft Nord.
Disclaimer. Se også blog om IT og ledelse på www.CxO2.dk/blog