Udsættelse af nedrivning af NATO-molen (indstilling til parterne)

Indstilling til Syddjurs Kommune og til Forsvarets Ejendomsstyrelse d. 13. august 2022 om, at nedrivning af NATO-molen sættes i stå.

13. aug 2022: version 1
8. sept 2022: version 2, teksten er strammet op på baggrund af spørgsmål fra parterne.
ca. 17. sept 2022 bliver herværende dokument opdateret med resultat af aktindsigt, som nu er modtaget fra alle 4 parter

Det er vigtigt, at arbejdet med forberedelse af nedrivning af NATO-molen (alias Lyngsbæk Pier) sættes i stå, mens mulighederne for fortsat anvendelse overvejes. Det er yderligere begrundet i fatalt mangelfuldt beslutningsgrundlag og mangelfuldt samarbejde mellem Syddjurs Kommune og Forsvaret.

Fejlagtig beslutning

Beslutning om nedrivning af NATO-molen er ikke taget på fyldestgørende og korrekt grundlag hos hverken Syddjurs Kommune eller Forsvarets Ejendomsstyrelse. Der er også væsentlige undersøgelser, som parterne tilsyneladende ikke er enige om, hvem står for. Når Forsvaret kaster flere bolde til kommunen, som kommunen angiveligt ikke følger op på, er Forsvaret og Forsvarets Ejendomsstyrelse formelt stadig ansvarlig for disse. Men i forhold til offentligheden bærer begge parter ansvaret.

Der er elementer i sagen, hvor Forsvaret, Syddjurs Kommune, Miljøministeriet, Kystdirektoratet og Kulturministeriet hver især er myndighed. At de ikke er enige om hvad, er et problem for retsopfattelsen og naturen. Udgangspunktet er, at Forsvaret har ikke på NATO´s vegne gennemført de forberedelser, der skal gøres inden beslutning kan tages.

Syddjurs Kommune har ikke udvist rettidig omhu, idet fremtidig anvendelse ikke reelt er behandlet i forvaltning og byråd. Kommunen har gentaget en beslutning fra 2017 om godkendelse af nedrivning af NATO-molen. Kommunen har derved tilsidesat, at der er en ny situation, og kommunen har mod bedrevidende ignoreret information og borgerinteresser. Desuden har kommunen ignoreret Forsvarets ønske om at sørge for at undersøge alle muligheder, herunder også de visioner vi i foreningen NATO-molen har arbejdet med som resumeret i dette dokument.

Beslutningsgrundlaget er mangelfuldt, alle muligheder er ikke afdækket, vigtige undersøgelser er ikke udført og begge parter har forsømt inddragelse af interesseorganisationer.  

Vi mener, at der er behov for mere tid for at skabe det nødvendige grundlag for en beslutning. Derfor beder vi om timeout og en dialog med kommune og Forsvar om de fremtidige muligheder. Vi vil gerne skabe et unikt miljø ved Ebeltoft Vig for både lokale, lystfiskere og dykkere, og for de mange turister, der anvender molen.

I afsnittet “Beslutninger om nedrivning er ikke taget på korrekt grundlag” dokumenteres ovenstående yderligere med en lang række mangler i sagsbehandlingen.

Faktabokse

Stop nedrivningen af NATO-molen

Foreningen NATO-molen indstiller

at Syddjurs Kommune trækker sin godkendelse tilbage

at Forsvarets Ejendomsstyrelse straks stopper projektforberedelse af nedrivning

at Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet tager handling på notatets informationer

at der etableres et samarbejde om mulighederne for fortsat bred anvendelse af molen

Hvad skal vi så bruge udsættelsen til? Vi skal standse en beslutning, der er taget på helt fejlagtigt og mangelfuldt grundlag. Og vi skal få tid, som skal anvendes til at udarbejde et projekt i samarbejde med alle interesserede parter. Det skal være et projekt for bevarelse af NATO-molen med visioner for fremtidig anvendelse som en unik naturoplevelse, herunder aftale om anvendelse, organisation, ejerskab og økonomi. Med projektbeskrivelsen i hånden, er det realistisk at skaffe sponsorer og fonde, som er interesseret i at være med til at skabe en unik og innovativ ramme for naturoplevelser for dykkere, lystfiskere, badegæster, lokale og turister.

Udover ovennævnte generelle argumentation for indstillingen, har vi nedenfor opstillet  en lang række argumenter og manglende afklaringer, som også indgår i vores baggrund for kravet om at beslutningen skal gøres om.

Dette dokument er sendt til alle parter

Herværende er enslydende sendt til Forsvarets Ejendomsstyrelse, Syddjurs Kommune, Miljøstyrelsen, Miljøministeriets Miljøcenter samt Kystdirektoratet. Det er desuden fremsendt til orientering til Norddjurs Kommune, NATO, Forsvarsministeriet, samt museums- og turistorganisationer, berørte foreninger samt pressen.

Dokumentet indeholder en kort beskrivelse af interessenter, visioner og muligheder. Dokumentets struktur er som følger:

• Beskrivelse af foreningen NATO-molen
• Pressemeddelelse
• Beslutninger om nedrivning af NATO-molen er ikke taget på korrekt grundlag
• Orientering om aktindsigt
• Hvor står Grundejerforeningerne
• Grundejerforeningens Utopi
• Lugt har været fremført som argument for nedrivning af NATO-molen
• Nato-molens betydning
• Fra den kolde krig
• Interessenter
• Konsekvenser ved nedrivning
• Molens fremtid på den korte bane
• Molens fremtid på den længere bane
• Eksempler på moler med fondsstøtte

Foreningen NATO-molen

Foreningens formål er at sikre at NATO-molen bevares, og fortsat sikre dens anvendelse for lystfiskere, dykkere, undervandsfotografer, motionsløbere, badegæster, sommerhusejere, sommerhus-lejere, turister samt naboer og lokale borgere. Samtidig skal den bevares som et historisk monument fra Den Kolde Krig og som levested for en stor og sjælden biodiversitet under og langs molen.

Foreningen er en videreførsel og formalisering af det arbejde en aktivitetsgruppe iværksatte i 2021, bl.a. med åben debat i gruppen BEVAR NATO-MOLEN med over 700 medlemmer. Foreningen samarbejder med og støttes af flere sportsforeninger og grundejerforeninger. Yderlige beskrivelse af Foreningen NATO-molen i dette link.

Pressemeddelelse

Link til Pressemeddelelse, der beskriver det fejlagtige beslutningsgrundlag og dårligt arbejde af både Forsvarets Ejendomsstyrelse og Syddjurs Kommune.

Beslutning om nedrivning er ikke taget på korrekt grundlag

Der er tre hovedgrunde til udsættelse af beslutning om nedrivning af NATO-molen, i.e. annullering af Forsvarets Ejendomsstyrelses beslutning, annullering af Forsvarets Ejendomsstyreles ansøgning til Syddjurs Kommune og Kystdirektoratet samt annullering af Syddjurs Kommunes godkendelse:

A) Udsættelse skal give tid

En udsættelse af nedrivning af NATO-molen skal skabe tid til parternes borgerinddragelse og interessentanalyse. Og tid til en grundig undersøgelse af, hvordan molen kan bevares, og med hvilken økonomi og organisationsmodel.

1. Interessenter, anvendelser og argumenter for fortsat bevarelse og anvendelse blev allerede fremsat i åbent brev til Forsvarsministeriet, Forsvarets Ejendomsstyrelse, Miljøministeriet, Syddjurs Kommune, samt en lang række organisationer i 2021.
   Se beskrivelsen her.
   
   
2. Mulighederne er blevet præsenteret i pressen, ved et event på molen, ved henvendelse til politikere mm. Men parterne har udvist stor passivitet. Se omtaler her.
   
   
3. En summarisk overblik over visioner for molen er medtaget nederst i dette notat. Flere medlemmer af foreningen har udarbejdet interessante skitser for indretning af molen.

B) Beslutninger er ikke taget med ordentlighed

Beslutningen er ikke taget med ”ordentlighed”. Beslutningen er ikke taget med de nødvendige forudgående undersøgelser og inddragelse af interessenter og ikke via et forventeligt samarbejde mellem parterne. Parterne udviser mangel på ansvar og samarbejde, og uenighed om myndighed. Det giver fatale fejl i sagsbehandlingen. Kommunen og Forsvarets ejendomsstyrelse spiller gemmeleg om molen.

Forsvaret skriver, at de vil “ansøge om nedrivningstilladelse ved Syddjurs Kommune” og Syddjurs Kommune svarer os “at Forsvaret har besluttet at nedrive molen, en beslutning som kommunen blot kan tage til efterretning“.  De tørrer ansvaret af på hinanden!

Forsvaret skriver dog, at de agerer efter direkte anmodning fra “flere borgmestre” i Syddjurs Kommune, og Syddjurs Kommune har d. 1/2-2022 udstedt “byggetilladelse for nedrivning” til Forsvaret.

Resultatet af denne uenighed er, at ingen af parterne tager stilling til undersøgelse af alternativer, ingen af dem tager ansvar for at inddrage interessenter, og ingen af dem tager ansvar for turisme, borgere, naturoplevelser og biodiversitet.

Kommunen og Forsvaret konkurrerer om ikke at være “myndighed”

Det er Forsvarets Ejendomsstyrelses forventning, at Syddjurs Kommune og Kystdirektoratet sørger for maksimal inddragelse, når de skriver ” Ejendomsstyrelsens forventning er, at alle relevante forhold omkring miljø og kystpåvirkning vil blive behandlet i denne sammenhæng“. 

Men Syddjurs Kommune skriver, at de ikke er myndighed på området, og derfor foretager de sig intet. Myndigheden ligger samme sted som NATO-molens rørledninger, begravet et sted mellem Syddjurs og Nordjylland. Miljøstyrelsen fastslår, at Syddjurs Kommune er myndighed for en lang række af forholdene vedrørende molens eventuelle nedrivning.

Forsvaret er enig i behov for forundersøgelser, men tager ikke ansvar for dem

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skriver at de er enige i, at “der er en række forhold som skal vurderes inden en nedrivning af Lyngsbæk Pier kan gennemføres“. De skriver endog at “ønsker omkring den fremadrettede anvendelse af området må derfor rettes til Syddjurs Kommune, som er myndighed på området“. Men da Syddjurs ikke mener de er myndighed, foretager kommunen sig intet. Ansvaret ligger både i forvaltningen og i byrådet, for begge parter er i stort omfang gjort opmærksom på dette ikke bare direkte, men også i rigt omgang viderebragt via foreningen NATO-molen.

Foreningen NATO-molen har en pointe

I denne aktuelle indstilling til Forsvaret og til Syddjurs Kommune beder foreningen NATO-molen begge parter om at trække i nødbremsen. Foreningen NATO-molen har til parterne herunder opstillet en række eksempler på, hvordan beslutningen ikke er taget med ”ordentlighed”. Den er ikke taget med de nødvendige forudgående undersøgelser og uden inddragelse af interessenter. Foreningen har i et notat i 2021 beskrevet interessenter og brugere, afholdt events, lavet Facebook grupper etc. for at henlede opmærksomheden på mulighederne med molen i fremtiden.

Ikke ordentlighed, ansvarlighed og demokrati

En række offentlige instanser har tydeligvis ikke udvist samarbejde, men kastet boldene mellem hinanden. Parterne er ikke enige om, hvem der er myndighed, og holder derfor hænderne på ryggen i stedet for at gribe bolden. Og det er ikke kun Forsvaret og kommunen, – men også Miljøstyrelsen og Kystinspektoratet holder hænderne på ryggen.

C) Der er fatale fejl i sagsbehandlingen

Der er fatale fejl og mangler i samarbejde og sagsbehandlingen. Der er opgaver som falder ned mellem to stole, idet den ene part henviser til den anden, som ingenting foretager sig, hvorved fatale forhold ikke er klarlagt.
Vi skal her give en række eksempler i ikke-prioriteret orden:

1. Borgmester og forvaltning
   
   Både interessenter og byrådet holdes væk fra sagen og fratages indflydelse. Kommunen ignorerer alle interessenter, når kommunen i beslutningen (efter vores vurdering uden behørig forberedelse i forvaltning og byråd) har henvist til, at der ikke er nyt i sagen siden, det var i byrådet i 2018. Der er talrige henvendelser til kommunen, bl.a. Foreningens fremsendte notater og events på molen med politikere og presse.
   
   Det er efter vores opfattelse meget forkert, at sagen ikke tages op til behandling. Vi ser muligheden for, at byrådet kan være vildledt af forvaltningschefer, kommunaldirektør og/eller af borgmester.
   
   
2. Miljø
   
   Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse er enig i, at der er en række forhold som skal vurderes inden en nedrivning af Lyngsbæk Pier kan gennemføres. Det fremgår af et brev, at “Forsvarets Ejendomsstyrelse vil ansøge om nedrivningstilladelse ved Syddjurs Kommune og Kystdirektoratet. Det er Ejendomsstyrelsens forventning, at alle relevante forhold omkring miljø og kystpåvirkning vil blive behandlet i denne sammenhæng” (underforstået af Syddjurs Kommune og Kystdirektoratet). Kystdirektoratet svarer vedr. kystregulering, se senenere punkt.
   
   Miljøstyrelsen oplyser, at den ikke har været involveret i dialog om eventuelle miljøpåvirkninger som en nedrykning vil medføre på stranden og i/under vandet og henviser til Syddjurs Kommune, der er myndighed for nedrivningen.
   
   Der er ikke noget der tyder på, at “nogen” relevante forhold omkring miljø er behandlet af kommunen. Når Forsvaret alligevel vil handle, handler de uansvarligt, mod bedre vidende og måske ulovligt.
   
   
3. Fremadrettet anvendelse
   
   Forsvaret beskriver en række forberedelser sådan: ”Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har som tidligere nævnt ikke mulighed for at vurdere de rekreative og kulturhistoriske værdier, ej heller mulighed for at fastlægge de planmæssige rammer for den fremadrettede anvendelse og drift af området. Ønsker omkring den fremadrettede anvendelse og drift af området, må derfor rettes til Syddjurs Kommune, som er myndighed på området“.
   
   Foreningen NATO-molen har endvidere i 2021 publiceret forsvarets holdning, så kommunen kan ikke påberåbe sig ikke at kende den. Se også dokumentet (link) Bolden er spillet til kommunen.
   
   Kommunen har ud fra vores aktindsigt at dømme og efter vores vurdering ikke forholdt sig til de rekreative og kulturhistoriske værdier, ej eller afklaret rammer for fortsat drift, hverken i Forvaltning, i udvalg eller i Byråd.
   
   
4. Innovation og interessenter
   
   Forsvaret skriver at “Syddjurs Kommune har tidligere overfor os oplyst, at de i starten af det nye år vil invitere de forskellige lokale interessenter ind og høre nærmere omkring mulighederne i projektet.”  
   
   Kommunen har ikke indbudt til dialog med Foreningen NATO-molen, gruppen Bevar Nato-molen, museer, turistorganisationer, Koldkrigs organisationer, Nationalparken, lystfiskere, dykkere eller repræsentanter for de mange lokale borgere, der ønsker molen bevaret. Kommunen har via passivitet afvist alle alternativer til deres egen snæversynede og absolut ikke innovative beslutning.
   
   Når det ikke er sket, kan Forsvaret ikke overdrage ansvar/myndighed for disse spørgsmål. Man må antage, at der har været en kvalificeret dialog mellem parterne. Forsvaret handler mod bedrevidende, når de forhåbentlig fra kommunen og i hvert fald via os ved, at det ikke er sket.
   
   
5. Fatal kommunikation mellem Forsvar og Syddjurs Kommune
   
   Vi kan se, at der er forvirring om, hvem der er myndighed f.s.a. nedrivning versus bevarelse af molen til andet formål. Når Forsvarets Ejendomsstyrelse overdrager ansvaret til kommunen er det dybt problematisk at kommunen ikke gør det, subsidiært ikke sender ansvaret tilbage til Forsvaret. Det handler både om forhold vedr. nedrivning, og i høj grad om undersøgelse af mulighederne for bevarelse.
   
   Vi har som borgere krav på, at man undersøger alternativer til nedrivning med henvisning til de mange nuværende anvendelser og arbejdet for at bevare molen. Det står klart for os, at uanset hvem, der er mest myndighed her, er det et borgerkrav, at de to parter evner at arbejde sammen, og tager fælles ansvar for at undersøge muligheden for fortsat anvendelse af NATO-molen.
   
   
6. VVM-undersøgelse
   
   En VVM-redegørelse er en miljøvurdering af planer, programmer og projekter, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Foreningen har i det offentlige kommunikation nævnt dette, men det er selvfølgelig parternes ansvar selv at sikre sig nødvendig miljømæssig vurdering. Det er intet der beviser, at det er sket.
   
   Via aktindsigt ved vi, at Miljøstyrelsen i forhold til en eventuel VVM redegørelse henviser til Syddjurs Kommune, som de præciserer er er myndighed for nedrivningen.
   
   
7. Miljøstyrelsens udtalte krav
   
   Miljøministeriet, Miljøcenter Odense, skriver 21/9/2010 således: ”Forsvaret, skal – ved endeligt ophør af virksomhedens drift eller enkeltaktiviteter – træffe de nødvendige foranstaltninger ved miljøsikring af anlægget for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en – efter nærmere aftale med MCO – miljømæssigt tilfredsstillende stand“. 
   
   Disse miljømæssige foranstaltninger er tilsyneladende ikke afklaret, – at dømme ud fra presse og foretaget aktindsigt.
   
   
8. Deponi
   
   Forsvaret har tidligere skrevet, at ” Med hensyn til deponering kan det oplyses, at deponering af materialer i forbindelse med nedrivningsarbejder anvises af den stedlige kommunens miljøafdeling.” Foreningen har ansøgt og fået bevilget aktindsigt hos Syddjurs Kommune. Der er intet udleveret, der illustrerer denne anvisning, ej heller hvor og på hvilket miljøgrundlag, det sker.
   
   Med en nedrivning incl. deponi, der anslået kan koste 35 – 40 mio. kr. excl. moms, er der vel også udbudsregler, der sikrer indsigt i betingelserne for nedrivning og deponi. Hvordan mon Forsvaret kringler sig udenom et EU-udbud?
   
   Fra aktindsigt ved vi, at Miljøstyrelsen ikke har været involveret i dialog om eventuel deponering af affald fra nedrivningsprojektet. I forhold til affaldshåndtering henviser Miljøstyrelsen til Syddjurs Kommune, der er myndighed for nedrivningen og anvisning af affald.
   
   
9. Kystændring ved molen
   
   Kystinspektoratet skriver til Forsvaret således: “Hvis der samtidig ønskes terrænændret, hvor dele af stranden fjernes for at opfylde andetsteds, så kræver både opfyld, terrænændring og fjernelse af molen tilladelse. Tilsvarende hvis der alene søges ændret på kystlinjen ved bortgravning og opfyld (eller blot en af delene), så kræver det vores tilladelse. Praksis for sådan gravning er restriktiv, da naturen nu engang har indrettet sig som den fremstår. Lovgrundlagene som vi skal behandle efter er naturbeskyttelseslove, kystbeskyttelsesloven, kysthabitatbekendtgørelsen og miljøvurderingsloven (opfyld/nedrivning).“
   
   Det har ikke fremgået tidligere, at der efterlades et hul på kysten hvor mole og dige fjernes.
   
   
10. Kystændring på begge sider
    
    Hvis molen fjernes, vil der ske en erosion flere km langs kysten mod vest, så sommerhusene der kommer tættere på vandlinjen. Det er ret betænkeligt, når vandstanden samtidig stiger et par cm om året pga. klimaet. Disse forhold er ikke hverken beskrevet eller undersøgt trods det, at grundejere er meget nervøse for den udvikling.
    
    
11. Koldkrigs interesser ikke undersøgt
    
    Der er talrige organisationer, der arbejder historisk med “Den kolde krig”. Disse er ikke forespurgt eller inddraget udover, hvad Foreningen NATO-molen har gjort. Der er også flere Kold Krigs museer i Danmark, som kan indgå i bevarelsen og den historiske fortælling.
    
    I kommunes udstedte tilladelse til nedrivning, er der overhovedet ikke vurderet forhold om bevaringsmæssige eller historiske  interesser. Forsvaret har ikke engang selv undersøgt det.
    
    
12. Biodiversitet
    
    Læs om Nato-molen og biodiversitet. Molen fungerer som et rev som levested for mange arter, herunder ynglested for stenbider, torsk og nøgensnegle. Og den fredede Odder holder til ved molen. Biologer, miljømyndigheder og Naturfredningsforeningen vil have synspunkter, der bør inddrages i overvejelserne.
    
    Naturfredningsforeningen skriver i en fredningsbeskrivelse, at “Nato-molen benyttes ivrigt af lystfiskere, og af dykkere på opdagelse efter et varieret undersøisk dyreliv.”
    
    I kommunes udstedte tilladelse til nedrivning, er der overhovedet ikke vurderet forhold om biodiversitet, trods det dykkere har dokumenteret mange sjældne arter under molen, bl.a. nøgensnegle og torske- og stenbideryngel.
    
    I september 2022 er det tilmed besluttet, at Aarhus Kommune og Syddjurs kommune vil samarbejde om at forbedre havmiljøet og biodiversiteten i Aarhusbugten. Der er alene i Aarhus afsat 10 mio. kr. som bidrag til at lave en plan, der forbedrer dyre- og plantelivet. Her kunne bevarelse af NATO-molen jo være første aktivitet.
    
    
13. FN’s verdensmål
    
    En nedrivning af molen fremfor at skabe et rekreativt rum med bevaring af biodiversiteten under molen vil være i konflikt med FN Verdensmål nr 11, 14 og 15, herunder FN´s fokus på livet i havet (link til verdensmålene).
    
    
14. Museums-loven
    
    Museumsloven afsnit 8 siger, at museer skal inddrages. Vi ved at nogle museer har afventet en formel henvendelse derom. Det fremgår ikke af aktindsigt, at der har været en konstruktiv dialog på initiativ af kommunen eller Forsvaret. Museumslovens kapitel 8 vedrører sikring af kultur- og naturarv i forbindelse med kommunernes fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v.. Statslige og statsanerkendte kulturhistoriske og naturhistoriske museer skal gennem samarbejde med plan- og fredningsmyndighederne arbejde for, at væsentlige bevaringsværdier sikres for eftertiden. Kommunerne/Planmyndighederne er forpligtede til at inddrage det relevante museum, når man berører bevaringsværdier ved planforslag om nedrivningstilladelser.
    
    Vi ved, at flere museer har henvendt sig til kommunen, og er blevet afvist kort og kontakt med en efter vores dokumentation faktuel forkert information fra kommunen.
    
    
15. Molen ligger i Nationalparken
    
    NATO-molen ligger i Nationalpark Mols Bjerge, og nedrivning bør ikke kunne finde sted uden at beslutning, interesser og proces vurderes i forhold Nationalparkens formål og regelsæt.
    
    Tilbage i 2017 skrev en af de stedlige grundejerforeninger (til kommunen): ”Det må være ret indlysende, at nationalparkens bestyrelse må ind i sagen, så i forbindelse med den nye plan må der sættes kræfter ind på, at udvirke et initiativ fra nationalparken”.
    
    
16. Overgreb på demokratisk proces
    
    Selvom Forsvaret nu afviser det, er der flere udtalelser, der tyder på, at demokratiet har lidt overlast, idet flere udtalelser tyder på, at Forsvarets Ejendomsstyrelse har ladet sig presse af en særlig effektiv kilde. Se dokumentation i afsnittet længere nede om “Hvor står grundejerforeningerne”.
    
    I øvrigt har Forsvaret ikke afprøvet Ole Berings bemærkninger om at han henvender sig “på vegne af en sammenslutning af grundejerforeninger langs Kystvejen, Ebeltoft Vig.” Vi er ikke bekendt med nogen sammenslutning. Vi har kontaktet flere af foreningerne, og vi ved, at to foreninger ønsker molen fjernet – dog med stor uenighed intern i foreningen. En anden forening forholder sig neutralt (formentlig af samme interne grund), mens flere foreninger klart ønsker molen bevaret, – flere har udtrykt deres støtte til vores arbejde for at sikre fortsat anvendelse af molen.
    
17. Fredet område og fredet NATO-mole
    
    Molen er den del af en fredet strand. Fredningen Ebeltoft Vig danner et 8 kilometer langt bånd langs kysten nedenfor Mols Bjerge over Femmøller Strand til Ebeltoft Havn.  NATO-molen er i praksis en del af fredningen. Den nævnes to gange i fredningsbeskrivesen, både under Kulturhistorie og under Seværdigheder.
    
    På https://www.fredninger.dk/fredning/ebeltoft-vig/ nævnes ifm. fredningen, at ”af kulturhistoriske seværdigheder kan nævnes NATO-molen umiddelbart øst for Femmøller Strand.” Molen må i dag antages at være en del af fredningen. Naturfredningsforeningen skriver også ifm. fredningen, at Nato-molen “benyttes ivrigt af lystfiskere og dykkere”.
    

Fredningen er vedtaget efter at molen blev bygget, og molen fremhæves meget tydeligt i fredningsbestemmelsen. Så nedrykning vil være brud på fredningen, og vil klart blive indstævnet hvis det sker. Det er faktisk dobbelt lås, for – hvis nu – molen blev nedrevet, ville stranden være fredet, så enhver form for ny bade/både bro o.lign. også stride mod fredningen.

Aktindsigt

Det er komplementærmængden af ovennævnre argumenter fra a.1 til c.17, der kalder på ord som manglende rettidigt omhu, ikke ordentlighed, misligholdelse, tilsidesættelse af regler, forvaltningsfejl eller lovbrud. Hvert eneste enkelte statement er alvorlig for parterne, – og for borgere, organisationer og interessenter.

Og mange af disse cirka 25 punkter er alvorlige nok til en efterfølgende prøvelse i Planklagenævnet, Ombudsmanden og Natur- og Miljøklagenævnet.

Bl.a. for at komme tættere på status for ovennævnte, har vi søgt aktindsigt hos Miljøministeriet (Miljøstyrelsen og Kystdirektoratet), Syddjurs Kommune, Kulturministeriet (fsa. historisk arv) og Forsvarets Ejendomsstyrelse.

Vi har desuden orienteret Nationalparken, Norddjurs Kommune, NATO og Koldkrigs-foreningen, museer samt en række organisationer. Med den viden vi får via aktindsigt, vil det være muligt i det videre at agere på ovenstående mangler i sagsbehandlingen. Det er mangler, som Teknisk Forvaltning og politikere i Syddjurs af egen drift skal råde bod på, inden en beslutning kan tages. Og mangler som i sig selv indgår som argument for at udsætte nedrivningen i flere år, mens et bevaringsprojekt undersøges, udvikles og beskrives.

Hvor står grundejerforeningerne

Flere grundejerforeninger i nærområdet støtter vore tanker om bevarelse. To er imod molen. En enkelt forening har valgt ikke at tage stilling. Men der er over hundrede grundejerforeninger i Syddjurs. Alligevel har Femmøller Grundejerforening til Forsvaret skrevet “Jeg henvender mig på vegne af en sammenslutning af grundejerforeninger langs Kystvejen, Ebeltoft Vig”. Mon alle foreningerne er vidende om, at de er brugt/misbrugt, – og hvad er det for en sammenslutning. Et tidligere bestyrelsesmedlem har som kommentar på et indlæg skrevet, at den nuværende bestyrelse i grundejerforeningen kuppede den tidligere bestyrelse ud, så der blev flertal for nedrivning i den forening.

Ole Bering fra grundejerforeningen Femmøller Strand skriver i oktober 2021 “… vi har siden 2019 lagt alle vores kræfter i at holde kommune og forsvar op på, at molen skulle fjernes hurtigst muligt. Og det er resultatet af dette lange træk, som vi tilsyneladende ser resultatet af “. Igen her placeres initiativet til nedrykning hos Ole Bering og ikke hos Forsvaret. Forsvarets Ejendomsstyrelse har nok lagt under for presset fra grundejerforeningen, hvor Ole Bering som pensioneret oberst nok gør indtryk på forsvars-folkene. Læs artikel om Femmøllers overvejelser her. Det er helt urimeligt, hvis man tilsidesætter demokratiet i så vigtig beslutning.

Til SyddjursLiv udtaler Forsvaret da også, at denne helt irrelevante baggrund, grænsende til magtmisbrug, har været afgørende: “Med en fortid i forsvaret trykkede den tidligere oberst processen os venligt på maven, og nu begynder arbejdet med at fjerne molen, lover Christian Walter, chef for Ejendomssektionen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse“.

Forsvaret har interesse i at tie alle disse referencer til Ole Bering væk. Via vores aktindsigt kan vi se, at de aktivt arbejder for at koordinere et fælles svar, der gør det klart, at beslutningen er truffet efter flere henvendelser fra borgmestre i Syddjurs. Som en skriver “gør det klart, at grundejerforeninger ikke har haft nogen andel i beslutningen“. Alt sammen modsigelser alt afhængig af det stillede spørgsmål.

I selv den mest aktive forening ”for” nedrivning, GF Femmøller Strand, kan vi læse og høre på molen, at tvivlen er stor.  Tilgængeligt på nettet er et brev 2016 til fra grundejerforeningen til kommunen, hvorfra vi klipper: “Alene blandt medlemmerne i Grundejerforeningen Femmøller Strand, er der uenighed om, hvad molens skæbne skal være. Lidt generaliserende kan man sige at medlemmer, der bor i umiddelbar nærhed af molen, ønsker den hen hvor peberet gror. Oppe i bakkerne kan man bedre se dens nytte i forbindelse med turisme og rekreative formål“.

Til SyddjursLiv udtaler Ole Bering i 2021: “Molen er et yndet udflugtsmål og et fremragende fiskested på grund af vanddybden på molens ydersider. Af samme grund springer tusindevis af badegæster i vandet fra molen om sommeren. På den måde er molen og den aktivitet, der er omkring den, et stort aktiv for mange i området. Men i baglandet blandt sommerhus- og husejerne i grundejerforeningen Femmøller Strand og naboforeningen Østervang har der længe været lidt muren i krogene og meget delte holdninger.“

Grundejerforeningens krav

Grundejerforeningen opstillede en række krav, som er forholdsvis enkelt at opfylde:

● molen skal være sikker at færdes på

● molen skal ikke være til gene for naboer, d.v.s: lugtgener skal elimineres

● forholdene omkring toilet skal bringes i orden.

Der er to ud af Syddjurs´s over 100 grundejerforeninger, der offentligt er imod molen. Den ene forening er gf Femmøller Strand, som er stærkest fortaler for nedrivning. Man kan se, at beboere tæt på molen vist procentvis er overrepræsenteret i bestyrelsen. Ud fra ovenstående kunne vi godt være i tvivl om opbakningen fra medlemmerne. Foreningen kæder deres ønske om nedrivning sammen med et efter vores vurdering utopisk håb om en erstatningsmole. Den anden forening er gf Østervang, – de har argumenteret med den eventuelle årsag til kyst-erodering vest for molen og høfderne.

Flere grundejere i Femmøller Strand har både skrevet til os og sagt på molen, at der er og var stor uenighed. Så stor, at spørgsmålet om molen havde indflydelse på valg til bestyrelsen. Om bestyrelsen blev kuppet af mole-hadere, kan vi ikke vide. Vi har hørt to medlemmer på molen sige, den ene tidligere bestyrelsesmedlem, at bestyrelsen ikke har optrådt loyalt, for den uenighed, der refereres ovenfor fra 2016, er der stadig, men bestyrelsen og især talsmanden glemmer øjensynligt at oplyse om det ved henvendelser til Forsvar og Kommune.

Også alle disse ovennævnte forhold taler for at bevare molen. Fra hele bebyggelsen langs kystvejen og området indenfor, den såkaldte “guldkyst”, er det et mindretal, der er imod molen, men vi skal finde en måde at bevare molen på, som også de kan bakke op om.

Grundejerforeningernes utopi

Grundejerforeningen Femmøller spurgte, om medlemmerne overordnet var enige i, at der skal etableres en erstatning for NATO-molen. Svaret var 80% for, mens 20% svarede ”mindre vigtig” eller ”unødvendigt.  Foreningen har mange gange fremført det argument for nedrivning, at man vil lave en ny bro de tilgodeser alle de nuværende formål som badning, båd kaj, fiskeri, rekreative formål etc. Vi mener, at det er et projekt en grundejerforeningen slet ikke kan løfte økonomisk. Syddjurs Kommune har definitivt meldt ud, at de ikke vil støtte en ny bro, – forståeligt nok da der er masser af forenings anlagte badebroer langs Djurslands kyster.

Desuden står Nato-molen på 10 m vanddybde. De entreprenører, som vi har spurgt om en bade- eller bådebro i træ eller stål, afviser at kunne lave en bro på over 3 meter vanddybde. De siger, at det er nødvendigt med et stort projekt med spunsvæg og beton, – og det er jo netop hvad NATO-molen er.

Men hvis de havde millioner af kroner og hvis der var muligt, ville det være fint nok at rykke den yderste del af molen ned og lave en ny i forlængelse af det tilbageværende, – evt. med vinklen rettet op. Men det ligner en økonomisk uoverkommelig opgave.

Så når vi ikke kan se for os, at grundejerforeningen kan lave en ny bro til de nævnte formål, synes vi de holder 80 % af deres medlemmer for nar, når de forklarer nedrivningen med, at der kommer en ny bro. Men det er et ædelt ønske, men efter vores mening urealistisk, hvis først molen er væk.

Også disse forhold taler også for at bevare molen.

Lugt er fremført som argument for nedrivning

En væsentlig del af kritikken fra de lokale har været periodiske lugtgener. Lugten stammer fra rådden tang i det stillestående vand i indsøen bag molen. Til det har vi fået oplyst, at Forsvaret i årevis har haft pligt til at rive tangen op 2 gange om året for at undgå lugt, men det var aldrig sket. Vi kan undre sig over, at det ikke er blevet påtalt tilstrækkeligt, – underligt at det ikke er driblet på plads af grundejerforeningen.  Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har endda for længe siden skrevet til grundejerforeningen, at man er opmærksom på, at der kan være gener som følge af ophobning af tang, og at foreningen bare skulle kontakte Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Distrikt Midtjylland, som står for driften af området.

Det er vores opfattelse, at man meget nemt kan fjerne den lugtgene, enten som driftsopgave eller en gang som permanent løsning. Den omfattende anvendelse er bl.a. beskrevet i Lugtgener. 

NATO-molen anvendes i dag af en meget stort publikum, omfattende beboere, badegæster, sommerhus ejere, sommerhus lejere, camping gæster, lystfiskere, dykkere, undervandsfotografer, historiske interesserede, kajak roere , – og i det hele taget at folk der løber eller går en tur, nyder udsigten og solopgangen.

Nato-molens utallige brugere

• Året rundt, fra tidlig morgen til sen aften, ja faktisk også om natten, bruges molen af lystfiskere og dykkere. Der er stor bredde og diversitet i den daglige anvendelse af molen. I notatet om NATO-molen nævnes disse regelmæssige brugere af NATO-molen:
  
  
• .Lystfiskere kommer fra nærliggende sommerhuse, campingplads og hele Djursland. Og man møder ofte lystfiskere fra hele Jylland, f.eks. Århus, Kolding, Horsens og Viborg. Man ser ofte 15 – 50 fiskere på molen samtidigt. Nogle smutter lige ind til Ebeltoft, og lægger nogle turistindtægter i supermarkeder, bager og fastfood.
  
  
• Handicappede fisker fra molen, det er den eneste sted på kysten fra Århus til Grenå, at handicappede kan fiske fra en rullestol eller handicap-scooter.
  
  
• Dykkere og adskillige dykkerklubber anvender molen i hele sæsonen. Et besøg på YouTube viser, at der næppe er ikke en dykkerklub i Danmark, som ikke kender og bruger NATO-molen.
  
  
• En dykkerskole afholder undervisning for unge, det er god aktivering af ungdom fra hele Djursland og Aarhus området..
  
  
• Borgere fra Ebeltoft og lokalområdet går tur og løber/motionerer på molen. Det er ofte brugt til en picnictur eller bare familie og gæster en tur med termokanden ud og sidde og nyde sol op- eller nedgangen.
  
  
• Campister og sommerhus-ejere og sommerhus-lejere både fisker og går tur på molen.
  
  
• Tyske og norske turister går tur og fisker fra molen. Nogle tyske turister lejer sommerhus i nærheden alene for dagligt at fiske i en uges tid.
  
  
• Undervandsfotografer er også blandt hyppige brugere, de deler fantastikske billeder af livet ved molen.
  
  
• Historisk interesserede besøger molen som er et Koldkrigs monument. Den er af Koldkrigsforeningen beskrevet som det eneste monument af sin art i Nordeuropa.
  
  
• Forsvaret anvender stadig molen til træning, og også til at lægge til kaj for overnatning under tjeneste.
  
  
• Landgang for småbåde har tidligere været meget brugt ved NATO-molen, men p.g.a. manglende tilgang til den inderste indvendige del af molen er det ebbet ud.
  
  
• Århus SeaRangers benytter molen, når de tager turister rundt på tur i en speedbåd.
  
  
• Videregående Hav-kajak og Ebeltoft Ro- og Kajakklub benytter NATO-molen til start/samling og til reflekstræning.
  
  
• Badegæster, ikke mindst større børn der springer ud fra molen
  
  
• Motionister, der ses mange løbere der tager turen ud til spidsen, og cyklister, selv motorcyklister, kommer lige et smut up på deres tur og tager et hvil eller spiser deres madpakke på molen
  
  
• Cyklister og motorcyklister tager ofte et stop på NATO-molen for at nyde udsigten og få en snak med fiskerne, – og for at nyde deres fast-food (købt i Føtex eller ved bageren på Strandvejen) i dejlige omgivelser.

NATO-molens betydning

Endvidere er der en righoldig biodiversitet langs molen, – vi ved, at der bl.a. er meget sjældne nøgensnegle samt stenbider og torske yngel, som der er voldsom mangel på i resten af landet.  Det er publiceret 1000-vis af undervands foto fra NATO-molen på bl.a. dykkersites, YouTube og Instagram.

NATO-molen er både en historisk NATO installation og en rekreativt værdifuld ting for hele Danmarks historie og turisme og en væsentlig seværdighed i Syddjurs Kommune. Med andre ord i hele Djurslands, – og i hele Danmarks, interesse. Der er stor interesse for NATO-molen fra hele landet, ja faktisk også fra norske og tyske turister. Dette historiske Koldkrigs monument, er en turistmæssig installation, den har kæmpe social og rekreativ betydning.

Interessen for bevarelse af molen ses også af etableringen af Foreningen NATO-molen samt Facebook gruppen Bevar NATO-molen, der har over 700 medlemmer. I et notat i 2021 beskrev vi molens betydning og de mange anvendelser.

NATO-molen er flittigt besøgt, – der er rapporteret ofte 50 – 100 og nogle gange 250 mennesker på molen indenfor et døgn. Se besøgsrapporter her og her.

Der er store handicap interesser i NATO-molen, for den er det eneste sted, hvor kørestolsbrugere kan fiske på strækningen fra Århus til Grenå. Og det er det eneste sted, hvor lystfiskere med rollator, rullestol eller handicap-scooter kan komme helt frem til en fiskeplads. Der er voksne handicappede, og handicappede børn, for hvem denne hobby i naturen er helt afgørende.  Hvis NATO-molen fjernes, ville handicappede fratages denne vigtige hobby- og sociale aktivitet.

Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Syddjurs Kommune skrev i 2014: “Så er 3 års samarbejde om åbning af Nato-molen endt med, at turister og sommerhusgæster igen kan betræde det flotte udsigtspunkt. Her kan både Ebeltoft Vig, Samsø, Tunø og Mols Bjerge med Helgenæs i baggrunden ses meget tydeligt og blive en enestående synsoplevelse“.

Fra Den Kolde Krig

I mange turist informationer for Djursland fremhæves molen. F.eks. har VisitEbeltoft nævnt den under ”seværdigheder man skal se” og på TripAdvisor er den Djurslands seværdighed nr 20. På Koldkrigs-sider på nettet omtales molen som ”den militære rørledning NEPS-linjens mest synlige del”. Sommerhus bureauerne har oprettet den som en “destination”, – formentlig både pga. dens historie og den store betydning for sommerhus-lejerne som fiskeplads.

NATO-molen er et historisk monument fra Den Kolde Krig. Vi har set , at Kystdirektoratet i intern korrespondance selv kalder molen for “Historiske monument NATO-molen på Djurslands kyst“. Fortællingen vil være komplet i forlængelse af Regan Vest og de bevarede fort fra Den Kolde Krig.

Alle disse forhold taler også for at bevare molen.

Interessenter

Udover at man kan se her, at Søværnet stadig anvender NATO-molen, har vi i dokumentet “Notat om Nato-molen” beskrevet 17 forskellige typer af anvendelse af NATO-molen i dag.

Vi har omhyggeligt kommunikeret til alle parter, hvem der er interessenter, så det har de fået serveret let tilgængeligt.

Disse forhold taler også for at bevare molen.

Konsekvenser ved nedrivning

Ved den beskrevne nedrivning af vil Forsvaret reetablere kystlinjen. De skriver, at den kommende “Kystlinjen er aftalt med kommunen. Grundejerne har fået forlænget deres matrikler ud i den opbyggede sandhage. Vi holder os lige udenfor. Naturen vil så reducere deres landvinding igen“.

Kystdirektoratet skriver, at “Kysten/stranden ikke bliver genskabt kunstigt ved sandfodring, men at man skal lade naturens kræfter gå sin gang“.  

Med andre ord vil stranden blive genskabt, men ikke som den var før. Og parterne er vist enige om, at der mod vest vil ske en erodering af kysten. Vi ved fra et medlem af grundejerforeningen, at de er gjort opmærksom på, at sommerhusene kommer tættere på kystlinjen, som er et problem med den klimabestemte stigende vandstand.

Disse forhold, og usikkerhed om hvad det betyder “naturens kræfter gå sin gang”, taler også for at bevare molen.

Molens fremtid på den korte bane:

Mens der arbejdes med planerne, kan der på den helt korte bane laves nogle simple forbedringer, der gavner beboerne i molens nærhed. Det kunne f.eks. være:

• Der etableres et samarbejde mellem kommune, forsvar og interesseorganisationerne om visioner for molen og en kommende driftsmodel
  
• Alle planer og aktiviteter vedrørende nedrivning af molen sættes på pause
  
• De periodiske lugtgener kan relativt nemt fjernes som beskrevet ovenfor.
  
• Affaldsspande på molen er små og ikke egnet til blæsevejr. Det kan Syddjurs Kommune nok ordne.
  
• Opstilling af bord/bænke sæt, så lokale og turister kan spise deres picnic på molen
  
• Opsætning af ordensregler
  
• P-pladsen passer ikke til den store og brede anvendelse af molen. P-pladsen anvendes også i stort omfang af badegæster på stranden. Desuden har en entreprenør hele sommeren brugt p-pladsen som oplagsplads (foto af det her).
  Der kan nok nemt laves nogle flere pladser.
  
  

Molens fremtid på den længere bane

Foreningen NATO-molen skal i samarbejde med Syddjurs Kommune, Forsvarets Ejendomsstyrelse, Kystinspektorat, Museum Østjylland og interesseorganisationerne finde frem til et aftalegrundlag, der omfatter, at NATO aflyser nedrivningen. Og det skal igangsætte en udviklingsplan, hvor interessenternes ønsker forenes, så vi kan bevare molen som en unik naturoplevelse. Men den plan i hånden, skal vi i konkret dialog med fonde og sponsorer.

Fordelene ved denne beslutning er mangfoldige:

• NATO kan evt. helt slippe for nedrivning og overdrage molen til en fond.
  
  
• Man slipper for en forhastet nedrivning i 2022, hvor VVM og ovenstående manglende sonderinger lyser i neon.
  
  
• Man slipper for re-etablering af stranden efter nedrivning.
  
  
• Når lugtgener er fjernet ved ændring af indsøen, bliver det muligt for lokale mindre både at lægge til på molens inderside.
  
  
• Der kan laves en bade/udsprings platform på siden af molen.
  
  
• Man giver mulighed for en omfattede undersøgelse af mulighederne for molens bevarelse og anvendelse.
  
  
• Man ødelægger ikke vigtig biodiversitet og yngleplads for truede fisk og bløddyr, og kommer ikke i konflikt med FN´s verdensmål
  
  
• Restaurering/vedligehold vil være billigere, og vi vurderer gode muligheder for at fonde kan støtte.
  
  
• Man kan tænke klimasikring af strandene ind i projektet
  
• Forsvaret får tid til at vurdere konsekvenserne af den genopblussede kolde krig, herunder vurdere om NATO-molen stadig vil have en rolle.
  

Subsidiært kan NATO udsætte nedrivningen i f.eks. 10 år.  I Den periode skal et projekt afklares og etableres en løsning, der sikrer molens bestående efter de 10 år, – eller om nedrivning skal aktiveres i 2032. Det indebærer også ovennævnte fordele og muligheder, og i det mindste kan NATO således vente 10 år med at afholde omkostningerne til nedrivning.

Uanset om nedrivningen aflyses eller udsættes, skal et projekt I løbet af 2022/2023 afdække, hvordan det er muligt, – og for færre penge end nedrivning, at vedligeholde molen. Vedligeholdelse tænkes støttet økonomisk af en række fonde, – og NATO kan jo bidrage med nogle af de midler de sparer ved ikke at skulle nedrive og bortskaffe molen. Vedligehold skal ses i forhold til anvendelsen, – hvis forsvaret ikke skal bruge den til fortøjning af forsvarets skibe, er kravene væsentlig mindre.

Via en undersøgelse skal vurderes hvordan molen kan indrettes, – både i forhold til faciliteter og i forhold til reparation. Undersøgelsen skal også afklare, om den yderste del af molen kan repareres, sikres eller i et omfang skal bygges om.

Organisatorisk

Organisatorisk forestiller vi os en forening med en bestyrelse, hvor hver interessent organisation får plads, f.eks. Foreningen NATO-molen, Syddjurs Kommune, Museum Østjylland, Visit Østjylland, Nationalparken, Kold Krigs foreningen samt dykker- og Lystfiskerforening.

Såvel kommunen som vi har i foreningen erfaring i opbygning af styregruppe, projektgruppe og driftsprojekt fra andre fonds projekter.

Foreningen NATO-molen er allerede ved at udvikle et muligt projekt for fortsat anvendelse af NATO-molen både som historisk monument og som et natur aktivitetscenter. Der skal være gode badefaciliteter, plads til mange lystfiskere, udstillingstavler om molen i den kolde krig, bænke og picnic-pladser, så lokale og turister kan sidde ned og drikke kaffe. I nogle af de spændende oplæg er indtegnet en udstillingsbygning (om dels strand og natur, dels den kolde krig) og omklædning til badegæster. Kreative arkitekter og ingeniører i foreningen har lavet skitser, der viser visionerne. I et tidligere dokument har vi også beskrevet mulige løsninger på indsøen bag molen. Men det skal udvikles i samarbejde mellem alle parterne.

I dette arbejde er det vigtigt at natur, turistmæssige, kommunale, historiske interesser indgår. Det indbefatter bl.a.

• Turistmæssigt: Visit Østjylland
  
  
• Kommunalt: Syddjurs og Norddjurs Kommune.
  
  
• Historisk: Museer, Koldkrigsforening, Kulturministeriet, Forsvarsministeriet.
  
  
• Grundejerforeningerne
  
  
• Interesseorganisationer

Handrup Bakker

Herværende forholder sig ikke til installationerne i Handrup bakker, som uhindret af ovenstående kan fjernes. Men det er værd at undersøge, om anvendelsen af de arealer kan tænkes sammen med molen som et samlet aktivitets tilbud. Der kan laves et aktivitetscenter og udstillingsbygning, som binder historien sammen med Nato-molen kort derfra.

Det vil være oplagt at arbejde på, at NEPS udstillingen i BangsBo Kystmuseum flyttes til Ebeltoft i 2023.

Eventuelle installationer inde i molens hulrum kan ligeledes fjernes. Disse hulrum kan evt. opfyldes med enten beton eller stabilt grus, og rørledninger fra molen og ind i land skal sikres. Vi har tillid til, at Miljøstyrelsen og kommunen sikrer, at det sker på forsvarlig måde.

Eksempler på moler med fondsstøtte

Efter en række sonderinger vurderes, at indretning af molen kan finansieres af fonde. Mange kræver dog, at kommunen er med i projektet, men det anser vi for muligt, når først visioner og muligheder er forstået. Kommunens afvisning har alene drejet sig om at den ikke vil/kan finansiere ejerskab af molen. Og det mener vi heller ikke kommunen skal!

Der er ingen tvivl om, at indretning af molen koster en del penge. Til et projekt af denne art kan man søge hos rederier, Realdania, Friluftsrådet og andre fonde. Vi regner også med, at Forsvaret vil betale for noget af det, – det er jo småting ift. deres omkostninger til nedrivning.

Malt-fabrikken og Vestermølle / Vestermøllelaug er eksempler på store bevaringsprojekter, hvor opgaven er støttet af virksomheder og fonde.

Der findes flere sammenlignelige projekter, hvoraf kan nævnes:

Løkken Moleleje: Med projektet er der foretaget en gennemgribende renovering af byens mole og etablering af rekreative oplevelser i form af promenade, bænke, siddeplint og solskinspladsen, hvor man kan slå sig ned og nyde sol og hav. Ligeledes er spidsen af molen blevet indrettet til lystfiskere. Projektet har skabt grundlag for nye aktiviteter til gavn for lokale og turister. Den 200 m lange mole var i sin tid læ for fiskerne, nu rummer den mange anvendelser og aktiviteter, og borgere, interesseorganisationer og erhvervslivet var involveret i processen.

Assens molehoved: Det gamle molehoved er blevet renoveret med en ny spunsvæg og et plant stendæk i granit. På spidsen er der kommet bænke, man kan slå sig ned på. Projektet viser, hvordan en ny destinations potentiale kan udvikles gennem enkle greb. Projektet er bærende for havnens samlede vision og skaber stor værdi for lokale beboere, foreninger og for områdets gæster.

Glyngøre outdoor-center og mole på Glyngøre Havn vil give friluftsfolk, motionister, besøgende og turister masser af rekreative muligheder ved vandet. Projektet har en anlægssum på 35 mio. kr. og er finansieret af Skive Kommune, Realdania, Spar Vest Fonden, Lokale og Anlægsfonden samt lokale virksomheder.

Se frem

Til sidst skal gentages, at med udsættelsen af nedrivningen skal give tid til, at udarbejde et projekt i samarbejde med alle interesserede parter. Det skal være et projekt for bevarelse af NATO-molen med visioner for fremtidig anvendelse som en unik naturoplevelse, herunder aftale om anvendelse, organisation, ejerskab og økonomi. Med projektbeskrivelsen i hånden, er det realistisk at skaffe sponsorer og fonde, som er interesseret i at være med til at skabe en unik og innovativ ramme for naturoplevelser for dykkere, lystfiskere, badegæster, lokale og turister.

Kilder:

Forsvaret spiller bolden til kommunen

NATO-molen er en del af NEPS

Nato-molens betydning og anvendelse

Foreningen NATO-molens Facebook præsentation

Den store Facebook gruppe Bevar NATO-molen

Facebook gruppe med over 1.700 medlemmer Kystfiskeri Djursland

Foreningens NATO-molens hjemmeside

Nato-molen og biodiversitet

Disclaimer: Foreningen NATO-molen, og dem der fører pennen i foreningen, er ikke jurister eller embedsmænd, men almindelige borgere, der påpeger deres interesser for en ordentlig og retfærdig sagsbehandling og høring af NATO-molens interessenter og brugere.

Klik her for at se oversigt over alle indlæg om NATO-molen