Interessen for drikkevand

af Ivan Munk, Boeslum Bakker Vandværk 10. marts 2026

Politikerne, aviserne og TV blander indsatser mod pesticider og nitrat sammen. Vi vil fra Boeslum Bakker Vandværk gerne hjælpe lidt med forståelse om drikkevand, forsøgt som upolitisk forbrugeroplysning.

I debatten om drikkevand tales om sprøjteforbud og nitratforurening.  Men det er vigtigt at forstå, at det handler om to forskellige typer problemer i grundvandet.

Pesticider er en fællesbetegnelse for kemiske stoffer, der bruges til at bekæmpe ukrudt, svampe og skadedyr. Pesticidrester siver ned i grundvandet og ender i drikkevandet. Pesticidproblemet kan løses ved at ophøre med brug af bestemte stoffer i bestemte områder. Derfor ønsker en række politikere at begrænse brugen med et Sprøjteforbud. Det vil betyde, at landmænd ikke må bruge pesticider (sprøjtemidler) i særligt sårbare områder. De kaldes SGO = særligt grundvandsdannende områder.

Nitratforurening kommer derimod primært fra gødning – især kvælstof i husdyrgødning og kunstgødning. Når planterne ikke optager alt kvælstoffet, kan det udvaskes som nitrat og sive ned i grundvandet.  Lerlag i undergrunden forsinker nedsivningen. Hvis det mangler, så siver nitrat hurtigere igennem jorden. Det er især gældende fra Norddjurs og op forbi Aalborg.

Grænseværdi for Nitrat er 50 mg, og en ekspertgruppe anbefalede i december 2025 at sænke den til 6 mg/L. Mange boringer er i givet fald straks uanvendelige. I Nordjylland er der f.eks. målt op til 40 mg og i Grenå over 20 mg, altså under grænseværdien på 50, men flere gange den foreslåede nye grænseværdi.

Indsatsen mod de to problemer kræver forskellige løsninger.

Indsatsen mod pesticider

• Myndigheder kan forbyde eller udfase bestemte midler i sårbare områder. Forskerne taler om, at 4 % af Danmark er sårbare grundvandsdannende områder (SGO). 
• Begrænsning af pesticider er ikke et mål i ”Grøn Trepart”, men det kan have en effekt.
  

Indsatsen mod nitrat

• Større udnyttelse af efterafgrøder, så man bruger kvælstof inden den siver ned
• Regulere husdyrproduktion i bestemte områder
• Regler for udbringning af gødning/gylle, dvs. regler for hvor og hvor meget
• Nitratbelastende områder kan tages helt ud af intensiv dyrkning (mål i ”Grøn Trepart”)
• Gennemsnitsmodellen – man blander vand fra gode og dårlige boringer
  

Det langhårede forklaring

Nitrat er vandopløseligt og binder sig næsten ikke til jordpartikler. Når regnvand bevæger sig ned gennem jorden, følger nitrat derfor let med. Det betyder nitrat kan udvaskes relativt hurtigt fra rodzonen, især sandede jorde giver høj nitratudvaskning.  

Pesticider opfører sig meget forskelligt afhængigt af det konkrete stof. Mange pesticider binder sig til organisk materiale eller ler i jorden og noget af det nedbrydes biologisk eller kemisk i jordlaget. De bevæger sig derfor ofte langsommere ned gennem jorden. Derfor kan pesticidrester nogle gange findes i grundvand 40 år efter, at midlet er blevet brugt eller endda forbudt.

Derfor er nitrat typisk et løbende udvaskningsproblem, mens pesticider ofte er et langvarigt forureningsproblem, der kan dukke op i boringer årtier efter brug. Forskerne udgav en analyserapport i dec. 2025, og det satte gang i debatten.

Afslutning

Pesticider bevæger sig langsomt gennem jorden og kan derfor nå grundvandet mange år efter, de er brugt. Derfor kan nye restriktioner tage lang tid, før de får effekt, og reglerne skal beskytte drikkevandet langt ud i fremtiden.

Nitrat nedsiver derimod hurtigere gennem jorden, og derfor kan effekten af restriktioner på nitrat ofte ses hurtigere. Men er der nitratproblem i oppumpet vand nu, er der ikke andre veje end at rense drikkevandet. 

Og nu forstår vi, at politikernes snak om sprøjteforbud ikke har noget med nitrat at gøre.  Og at der skal ske forskellige indsatser, afhængig af fokus på nitrat eller pesticider.

”BoringsNære BeskytelsesOmråder (BNBO) og ”Særlige Grundvandsdannende Områder” (SGO). Vi har arbejdet med BNBO i flere år. Det handler om beskyttelse lige omkring boringerne, meget små områder, måske 100 meter, ud fra hvordan vandet strømmer i jorden. Formålet er at beskytte mod hurtig forurening direkte ned i boringen. I det areal er der strikse regler for jorden, der er i mange kommuner allerede sprøjteforbud. BNBO udgør anslået 0,25 % af landet.   I artiklen ovenfor taler vi om SGO. Det er meget større områder, hvor grundvandet dannes og kan ende som frikkevand. Det kan være et stort opland til et vandværk. Formålet er at beskytte grundvand på lang sigt. Her taler man om 4 % af landet.

Boeslum Bakker Vandværk leverer billigt vand og godt vand.  Nitrat her er det langt under grænseværdien, i seneste måling var det 0,35. Mht pesticider klarer vandværket sig også godt, men ingen ved noget om fremtiden. Når vi pumper vand op fra undergrunden, har det været 40 – 60 år om at komme derned, så kvaliteten af vandet afhænger af forurening for mange år siden. Vandet bliver altså dårligere, fordi man forurenede for mange år siden.

Læs mere hos DVV og hos DR